23948sdkhjf

Ny forsinkelse af nummerpladeordning

Skatteministeriet forventer først at kunne sætte det stærkt forsinkede Motorregistret (DMR) i drift den 6. juni 2012.
Et elektronisk motorregister skal gøre det muligt for bilforhandlere og synsvirksomheder at indregistrere køretøjer og sætte nummerplader på, uden at nummerpladerne først skal hentes på SKAT’s nummerpladeekspeditioner.

Det nye motorregistret består dels af et registreringsmodul, dels af et opkrævningsmodul. Registreringsmodulet er færdigudviklet, men kan ikke tages i brug uden opkrævningsmodulet. og det er netop opkrævningsmodulet, der er forsinket og den direkte årsag til, at SKAT har måttet måtte udsætte idriftsættelsen af Motorregistret.

Det er IT-firmaet CSC, som står bag udviklingen af opkrævningsmodulet.

Skatteministeriet har i de forløbne måneder haft et uafhængigt hollandsk konsulentfirma, SIG, til at vurdere CSC’s hidtidige arbejde med opkrævningsmodulet, og hollændernes konklusion er, at kvaliteten af opkrævningsmodulet og styringen af udviklingen er for ringe. Det skal der rettes op på, før opkrævningsmodulet kan tages i brug.

Det planlagte opkrævningsmodul skal også bruges i andre af Skats kommende systemer, men for ikke at udsætte idriftsættelsen af Motorregistret længere end højst nødvendigt, har Skat valgt at udvide en af de eksisterende opkrævningsløsninger, så denne midlertidigt kan understøtte Motorregistret.

Netop fordi de kommende systemer skal anvende opkrævningsmodulet og et beslægtet inddrivelsesmodul, har Skatteministeriet valgt at forny samarbejdet med it-leverandøren CSC om at færdigudvikle modulerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078