23948sdkhjf

Danske rederier i nordisk førerposition

Succesrige strategier og gunstig lovgivning har skabt de bedste resultater
På trods af arbejdsløshed og markedstab har de nordiske lande haft stor indflydelse på den globale shippingbranche siden 1960'erne. Især de danske rederier har haft held med at udnytte specifikke nicher og historisk funderede netværk.

- Danmark var den klare nordiske vinder i perioden fra 2002 til 2008, siger lektor Martin Jes Iversen, der er medredaktør og forfatter til en ny bog, "Global Shipping in Small Nations - Nordic Experiences after 1960".

- Kombinationen af gode rammevilkår, stærke ledelseskompetencer og globale forretningsnetværk skabte denne succes

Bedst til at udnytte muligheder

Globaliseringen har stillet rederibranchen over for nye udfordringer, og shippingvirksomheder i henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Danmark har håndteret disse forandringer meget forskelligt.

Danmark har været bedst til at udnytte de globale vækstmuligheder, blandt andet på baggrund af den danske rederitradition.

- Danmark har samtidig været gode til at udnytte sine forbindelser til stærkt funderede virksomheder verden over.

- De danske virksomheder har evnet at lægge rigtig gode strategier og udnytte de muligheder globaliseringen har medført, forklarer Martin Jes Iversen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, som også står bag bogen.

Reception

Bogen bliver præsenteret for offentligheden ved en reception i Danmarks Rederiforening, torsdag den 5. januar kl. 16.00-17.30.

Kontakt Martin Jes Iversen, hvis du ønsker at deltage.

FAKTA

Antologien er resultatet af et nordisk forskningssamarbejde mellem

* professor Stig Tenold fra Handelshøjskolen i Bergen,

* professor Even Lange fra Universitetet i Oslo,

* lektor Henrik Sornn-Friese fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi,

* seniorforsker René Taudal-Poulsen fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi,

* lektor Martin Jes Iversen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078