23948sdkhjf

Flertal imod nye tog-gebyrer

Transportministeren er i mindretal med et lovforslag om øgede toggebyrer, der kan give lastbiler en symbolsk konkurrencefordel
En uhellig alliance af jernbaneentusiaster og skattestoppere bringer transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i mindretal med sit lovforslag om højere baneafgifter.

Enhedslisten kan ikke se fornuften i dyrere togdrift til fordel lastbiler. De borgerlige oppositionspartier afviser at pålægge jernbanevirksomheder som Arriva, DSB og DB Schenker større omkostninger.

- Jernbanetransport skal være billigere end andre transportformer, siger Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested.

- Vi vil ikke være med til at pålægge jernbanen nye afgifter og gebyrer. Det kan ganske rigtigt bringe regeringen i mindretal, da de borgerlige - stik mod deres egen politik - i øvrigt vender sig mod brugerbetaling, siger Henning Hyllested.

Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen vil heller ikke være med til at forhøje togbegyrerne.

- Vi mener ikke, at jernbanevirksomhederne skal betale ekstra uden egentlig at få merværdi for pengene, siger Kristian Pihl Lorentzen (V).

Hen bliver bakket op af Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim G. Christiansen:

- Den ny afgift på jernbaneoperatørerne kommer som en tyv om natten, siger han.

Stram økonomi

De nye foreslåede gebyrer handler om 50.000 kroner pr. sikkerhedsgodkendelse og 4,75 øre pr. kørt togkilometer. Disse gebyrer skal dække Trafikstyrelsens udgifter til jernbanetilsyn og Jernbanenævnet.

- Jeg vil gerne minde om, at vi står i en ret vanskelig økonomisk situation, siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

- På post- og luftfartsområdet betaler man allerede gebyrer for de udførte ydelser. Jeg er af den holdning, at det samme skal gøre sig gældende på jernbaneområdet.

Henrik Dam Kristensens alternativ er serviceforringelser og besparelser andre steder i sit ministerium.

Henning Hyllested køber ikke ministerens begrundelse.

- Der opkræves ikke tilsvarende afgifter og gebyrer for bustransport af passagerer og godskørsel med lastbiler, siger han.

Henrik Dam Kristensen gør dog opmærksom på, at visse ydelser på vejtransportområdet såsom chaufføruddannelsesbeviser er belagt med gebyr.

Gebyrtyranni

DB Schenker Rail Scandinavia advarer om, at det vil skade samarbejdet, hvis enhver kontakt fra operatør til myndighed bliver fulgt op med en faktura.

Rådet for Bæredygtig Trafik taler om gebyrtyranni, mens DTL anbefaler transportministeren at tage de nye gebyrer af bordet.

- Forslaget om brugerfinansiering skal ses i lyset af, at den tidligere regering alene har afsat midler til finansiering af Trafikstyrelsens jernbanesikkerhedsarbejde og Jernbanenævnets opgaver frem til og med 2011, replicerer Henrik Dam Kristensen via et svar på et udvalgsspørgsmål fra Kristian Pihl Lorentzen, som efterlyser argumenter for brugerbetaling.

Udenlandske gratister

Udenlandske jernbanevirksomheder kan nærmest gratis bruge den danske sikkerhedsmyndighed til at opnå godkendelser, som er gebyrbelagte i Sverige, Tyskland og Finland.

- Konsekvensen kan blive, at danske skattemidler bruges til at understøtte jernbanevirksomhed i udlandet, anfører Henrik Dam Kristensen.

Det tror Henning Hyllested ikke på.

- Det argument har transportministeren opfundet til lejligheden
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094