23948sdkhjf

Åben havn med visioner til 2020

Flere tusinde besøgende brugte den første søndag i maj til en tur i Københavns havn, da Copenhagen Malmö Port inviterede til “åben havn".
Søndag den 6. maj åbnede Copenhagen Malmö Port (CMP) havnen for offentligheden og for pressen. På sejlture fik alle interesserede mulighed for at se områder, som man normalt ikke har adgang til.

Fra skibene fik man et godt billede af den igangværende ekspansion og udvikling af havnen på købnenhavnersiden. I Frihavnen var der en udstilling, hvor visionerne for både København og Malmö 2020 blev præsenteret.

København er allerede i dag den største og mest populære krydstogtdestination i det nordlige Europa. Derfor er man i gang med at etablere en nye krydstogtskaj i Nordhavnen. Den vil kunne tage imod tre større krydstogtskibe på samme tid. Krydstogtskajen skal stå klar til sæsonen 2013.

En anden af CMPs større investeringer er udbygningen af Prøvestenen. Området er blevet udvidet med 18 hektar og 650 meter ny kaj. Efter at jordarbejdet blev afsluttet i 2011, udvikler CMP nu området med teknisk infrastruktur.

Der var også mulighed for at se det nye område i Nordhavnen, hvor Unicefs nye lager er placeret - og det sted, hvor containerterminaler vil blive flytt6et ud om nogle år.

Copenhagen Malmö Port er det største havneselskab i Øresundsregionen. Virksomheden håndterer hvert år 8.000 fartøjer. CMP blev etableret i 2001 ved en sammenlægning af havnene i Malmø og København. Virksomheden har omkring 400 medarbejdere og omsætter for knap 800 millioner kroner. Aktiviteterne omfatter krydstogt- og containertrafik, men også ro/ro-, tank- og tørlastskibe.

CMP er desuden Nordens største knudepunkt for biltransporter. Hvert år håndteres 500.000 fabriksnye biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156