23948sdkhjf

Vejafgifter kan blive ny pengemaskine

Danske Erhverv advarer mod tirsdagens EU-forlig om vejafgifter for lastbiler. Det giver uanede muligheder for at beskatte godstransporten.
EU-systemet har længe diskuteret, hvordan man skulle lave de nye regler for vejskatter. Tirsdag den 7. juni nåede Europa-Parlamentet og EU-kommissionen til enighed. Forliget indebærer, at landene kan tvinge egne og udenlandske lastbiler at betale for at køre på vejene.

Hidtil har det været et princip, at størstedelen af indtægterne fra vejafgifterne skulle bruges til at dække udgifterne til vejslid, miljøskader og lignende. Med forliget bliver det slået fast, at kun 15 procent af pengene skal bruges til infrastruktur miljø. Resten må landene selv bestemme over.

- Vi risikerer at åbne for en kraftig fordyring af transportudgifterne, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra Danske Erhverv.

- I sidste ende skal regningen betales af forbrugerne. Erfaring fra for eksempel den tyske Maut viser, at store dele af indtægterne vil gå til administration. En anden stor del af pengene vil gå til at dække staternes overforbrug. Resultatet bliver, at kun en marginal del af pengene vil komme brugerne og infrastrukturen til gode.

- Derfor er forslaget skadeligt for den europæiske konkurrenceevne. Man bør i det mindste vente, indtil der findes en teknologisk løsning, der ikke er så dyr og som virker, slutter chefkonsulenten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078