23948sdkhjf

Hellere ét spor end store afbræk

Tre togselskaber er klar til at give afkald på det sønderjyske dobbeltspor, hvis Banedanmarks ikke ændrer sin anlægsplan.
DB Schenker, DSB og Hector Rail kan godt undvære dobbeltsporet i Sønderjylland, hvis Banedanmarks anlægsplan bliver en realitet. Den indebærer daglige nedlukning af trafikken på strækningen i knap to år - fra marts 2013 til december 2014.

- Det vil lukke og slukke for vores godstransport på skinner, siger adm. direktør Stig Kyster-Hansen fra det svensk/tyske jernbaneselskab DB Schenker Rail.

Han anbefaler derfor, at man venter med udvidelsen, indtil Femer-forbindelsen er klar i 2020. Så vil selskabet benytte den strækning, mens dobbeltsporet anlægges i Sønderjylland.

- Vi er altid glade for investeringer i mere kapacitet og smidigere togafvikling, men vi kan simpelt hen ikke kan leve med konsekvenserne af Banedanmarks anlægsplan. Så meget haster det ikke med det dobbeltspor, siger han.

Banedanmarks anlægsplan er lavet efter de retningslinjer, der er udstukket af tidligere ministre på grundlag af den politiske aftale om dobbeltsporet. Det vil selvfølgelig koste mere at følge DB Schenkers ønsker om et anlægsarbejde, der gør det muligt at afvikle togtrafikken gnidningsløst. Banedanmark har imidlertid ikke regnet på fordyrelserne.

- Det er vi ikke blevet bedt om, lyder svaret.

Ingen prisskøn

Derfor ligger der heller ikke et prisskøn for DB Schenkers forslag om at udvide afstanden mellem det eksisterende spor og det nye spor, så den nuværende trafik vil kunne opretholdes under anlægsarbejdet.

Andre forslag er, der vil kunne sikre togtrafikken under anlægsperioden, er:

Ÿ opsætning af hegn og sikkerhedskæder,

Ÿ lade lokoførerne nedsætte hastigheden, og

Ÿ midlertidige spor.

- Vi kan leve med længere transporttid, for det kan indregnes i planlægningen. Daglukning af strækningen i to år vil medføre, at hele kundeunderlaget for jernbanegods vil forsvinde, siger Stig Kyster-Hansen.

- I stedet vil godset blive transporteret på lastbiler, og hele projektet vil reelt være omsonst, siger han.

Følsom logistik

- Lukningen vil smadre den følsomme logistik og systemet med faste slottider på DB Schenkers terminaler rundt om i Europa.

Desuden vil behovet for natkørsel stige og støde på overenskomstens begrænsning af nattevagter for lokoførere.

Daglukningen i Sønderjylland vil også kræve, at der blev investeret i 12-15 lokomotiver mere til at flytte rundt på de opmagasinerede godstog.

Slut med fredagstog

Det svenske jernbaneselskab Hector Rail foretrækker også at venter til Femertunnelen frem for at skulle slås med omfattende lukninger for sine godstog fra Mellemsverige til Sydtyskland.

Eksempelvis vil den totale lukning i weekenderne dramatisk besværliggøre afgange fredag med ankomst mandag, anfører Hector Rails produktudviklingschef Hans-Åke Gustavsson, som har sendt en klage til Banedanmark.

DSB er også helst fri for dobbeltsporet.

DSB mister passagerer

Her mener man, at en stærkt reduceret persontrafik i 21 måneder er en meget voldsom konsekvens, som næppe står mål med de fordele, som dobbeltsporet når at give inden åbningen af Femerforbindelsen.

- Der bør ske væsentlige ændringer af anlægget eller anlægsudførelsen, erklærer DSB, som foreslår, at Banedanmark i stedet lægger dobbeltspor på strækningen Tinglev-Padborg. Denne enkeltsporede strækning, som der ikke er afsat penge til, vil politikerne først tage i betragtning til udvidelse om nogle år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078