For et par uger siden bragte flere medier historien om en iværksætter, der ansatte unge under 18 år. Han krævede, at de overholdt tavshedsklausuler med en stor bod, hvis de afslørede forretningshemmeligheder.
Historien viser, at en arbejdsgiver hurtigt kan komme galt af sted ved at definere ansættelsesvilkår, der er ude af trit med virkeligheden og tilsvarende, at unge uorganiserede medarbejdere ikke er beskyttet af fagbevægelsen til at forsvare deres løn- og arbejdsvilkår.
Hvorfor er det så interessant for os i ATL? Det er det, fordi det minder os om, hvor vigtig overenskomster er for arbejdsmarkedet.
At vi som arbejdsgivere sammen med fagbevægelsen finder frem til nogle fælles spilleregler for løn, arbejdsvilkår og adfærd i transportbranchen. Og at vores medlemsvirksomheder lever efter de samme regler i det daglige.
Det sikrer ordnede forhold, sikkerhed og tryghed for den enkelte.
Med venlig hilsen
Anne Windfeldt Trolle
Branchedirektør
ATL
E-mail: awt@di.dk