23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL: Lad os så få den havnetunnel!

DTLs adm. direktør Erik Østergaard ser gerne en havnetunnel i København finansieret af pensionskasserne.

DTL synes positivt om ATPs udmeldinger om at ville finansiere betalingsmotorveje og en havnetunnel under Københavns Havn.

Tanken om at private og staten kan finansiere en havnetunnel sammen i et såkaldt Offentligt Privat Partnerskab (OPP) er en måde at få løst de trængselsmæssige problemer i København på, mener Erik Østergaard.

- En havnetunnel fra Nordhavn og til Sjællandsbroen - hvad enten det skal ske gennem Københavns havn eller via Amager - vil binde hele ringvejssystemet sammen og fjerne en stor del af den transittrafik, der i dag kører gennem København.

- Jeg har noteret mig, at der både fra overborgmesteren og en række ledende politiske ordførere er fælles fodslag om at få gjort noget ved netop denne infrastrukturløsning. Den ligger i god tråd med det, som infrastrukturkommissionen konkluderede i sin tid.

- Bygger man en Østlig Ringvej om København i form af en havnetunnel vil den løse hovedparten af Københavns trængselsproblemer. Så er der hverken behov for betalingsringe eller betalingsmotorveje omkring København, siger Erik Østergaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|