23948sdkhjf

Stop den usunde konkurrence

Oldermand Jørgen K. Jensen, Kjøbenhavns Vognmandslaug, har et stort nytårsønske: Lad 2011 blive året, hvor konkursrytterne får det svært. DTL må tage handsken op og arbejde for at få justeret de nuværende uddannelses- og adgangskrav til vognmandserhvervet.
Indlæg af oldermand Jørgen K. Jensen, Kjøbenhavns Vognmandslaug:

Det er fuldstændig uacceptabelt, at seriøse vognmandsforretninger påføres illoyal og usund konkurrence fra de sjakrer, som findes i branchen. Konkursrytterne og de, som fortsætter kørslen på trods af konkurs, har fået en alt for stor markedsandel. De opnår en stor gevinst når de køber det brugt materiel af konkursboet, eller overtager leasingaftaler på nye bedre vilkår. En gevinst som ofte bliver omsat til fortsat usund konkurrence, til skade for den seriøse del af branchen.

Når vi så ser, at mange af dem ikke har lært lektien og i løbet af en tid igen må en tur i skifteretten med en ny konkurs, så virker det dybt frustrerende på de medlemmer, som overholder overenskomsten, som betaler moms og skat, som forsøger at konsolidere og udvikle deres virksomhed.

Adgangskrav for liberale

På nuværende tidspunkt er uddannelses- og adgangskravene meget liberale. Der er behov for en justering af grundlaget.

Vi skal sikre, at de nye vognmænd har de fornødne kompetencer til at imødegå de vanskelige konkjunkturer, konkurrencen fra andre EU lande og agere fornuftigt i forhold til den hjemlige konkurrencesituation.

Vi vil bede DTL om at tage handsken op, så 2011 kan blive året hvor konkursrytterne/Don Quixote får det svært, og hvor de kommende vognmænd bliver bedre rustet til erhvervet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064