23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Må lastbiler tage blaffere med?

Passagersædet i lastbilerne er til for at blive brugt; men myndighederne kan ikke give et klart svar, om det egentlig er lovligt.
Annonce

Vognmandsorganisationen ITD har gentagne gange henvendt sig til politi og skattemyndigheder, men har endnu ikke fået et klart svar, om chaufførerne har lov til at medbringe en passager fra tid til anden.

- Holdningen hos politi og skattemyndigheder synes at være, at lastbiler er indrettet til erhvervsmæssig kørsel og dermed slet ikke må medtage passagerer, siger Jane Aakjær Madsen, der er juridisk konsulent i ITD.

Annonce

- Det strider mod den virkelighed. Lastbilchauffører har af og til blaffere og familiemedlemmer med på passagersædet, siger hun og spørger, hvorfor chauffører ikke må udnytte passagersædet i lastbilerne.

- Så længe der er en sikkerhedssele til passageren, kan det da kun være i alles interesse. Chaufføren får selskab på en lang tur; mens en søn, nabo eller en blaffer får mulighed for at komme med.

Annonce

Jane Aakjær Madsen mener, at ekstra-gevinsten er, at andre får indsigt i, hvordan en professionel lastbilchauffør arbejder.

Forsikring dækker kun indenfor

- Uanset hvad, skal chaufføren have lov af sin vognmand. Desuden skal chaufføren sørge for at holde sin passager væk fra områder, hvor der læsses og arbejdes.

Annonce

ITD-juristen påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på de sikkerheds- og forsikringsmæssige forhold for personen på passagersædet, særligt når passageren forlader lastbilen.

- Køretøjets ansvarsforsikring dækker som udgangspunkt passageren inde i førerhuset, men ikke udenfor. Derfor anbefaler vi, at passagerer ikke opholder sig på terminaler og andre arbejdsområder.

Annonce

Kører en lastbil med farligt gods, er reglerne helt klare: Her er glade familiemedlemmer eller blaffe-re fuldstændigt bandlyst på passagersædet.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web01