23948sdkhjf

Møde i trafikudvalget om ulovligheder

Justitsminister Lars Barfoed (K) afkræves svar i et offentligt møde den 1. april 2011 i trafikudvalget på, hvad han vil gøre ved de forhold, som tv-udsendelsen "Bag Facaden: Livsfarlige lastbiler" afdækkede den 27. januar.
Det er Per Clausen (EL) og Anne Baastrup (SF), der hver for sig har indkaldt til mødet, der finder sted på Christiansborg fredag den 1. april kl. 10.

Per Clausens spørgsmål til justitsministeren lyder:

Ministeren bedes redegøre for, hvad han vil gøre for at stoppe de omfattende og livsfarlige overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, som blev afsløret i DR1's program "Bag Facaden: Livsfarlige lastbiler", der blev sendt den 27. januar 2011.

Anne Baastrups spørgsmål er lidt længere:

Hvad vil ministeren gøre for på den ene side at løse problemerne med tilsyneladende systematiske brud på køre- hviletidsreglerne, og på den anden side at løse de stadige problemer med betjeningen af de digitale tachografer, hvor utilsigtede fejlbetjeninger får store konsekvenser for chaufførerne i form af bøder og mistede kørekort? Det er problemer, der på det seneste har været omtalt i artikelserien "Verden set fra et førerhus" i avisen.dk og i udsendelsen "Bag Facaden: Livsfarlige lastbiler", der blev sendt på DR1 den 27. januar 2011.

Kontrol effektiviseres uden nyt vejkorps

Lars Barfoed afviser at oprette et særskilt lastbilpoliti eller vejkorps. Derimod har han aftalt med transportminister Hans Chr. Schmidt, at virksomhedskontrollen flyttes fra færdselspolitiet til Trafikstyrelsen.

Den melding tager ITD's formand, Mogens Therkelsen, ad notam. Det afgørende er en effektiv kontrol.

- Vi går principielt ikke højt op i, hvordan myndighederne fordeler opgaverne mellem sig, siger han.

- Vi er først og fremmest tilfredse med, at justitsministeren og transportministeren er enige om at skærpe kontrollen med køre-hviletidsreglerne. Den svindel med tachografer og hastighedsbegrænsere, som er blevet afsløret i den seneste tid, skal vi til livs. Mere og bedre kontrol er vejen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063