23948sdkhjf

Flere lastbiler over Storebælt

Mens personbiltrafikken over hele året har negativ vækst eller nulvækst, er der øget vækst i lastbiltrafikken mod årets slutning
- Vi ser tegn på, at lastbiltrafikken har stabiliseret sig i forhold til de store fald i sidste halvdel af 2008 og hele 2009.

Sådan siger Sund & Bælts adm. direktør Leo Larsen. Selskabet kunne i sidste uge offentliggøre både trafiktal og regnskab for 2010.

- I slutningen af 2010 er der sket en positiv vækst i lastbiltrafikken, som har fortsat ind i 2011. Det er også værd at bemærke, at væksten blandt modulvogntog har været betydelig i år. Her er antallet fordoblet siden 2009.

Prognosen for 2011 forudser, at trafikken fortsat vil være præget af lav vækst i dansk økonomi. Sund & Bælt forventer derfor nulvækst i både personbils- og lastbiltrafikken i forhold til 2010.

Gennemsnitligt kørte 28.800 køretøjer i døgnet over Storebælt i 2010. Det er et fald på 2,9 procent sammenlignet med 2009. Det kan forklares dels med perioder med frost dels sne, dels med fortsat lavkonjunktur, som præger trafikudviklingen.

Selv om vejindtægterne faldt med 16 millioner kroner i 2010, fik Sund & Bælt et overskud på 400 millioner kroner før finansielle værdireguleringer og skat. Sammenlignet med 2009 er det en forbedring på 275 millioner kroner. Det positive resultat skyldes især lave renteudgifter.

For A/S Storebælt medfører den lave trafikvækst, at tilbagebetalingstiden på broen forlænges med et år og nu udgør 32 år fra åbningstiden. Gælden ventes at være betalt i 2030. A/S Storebælt afdrager i 2010 800 millioner kroner på den rentebærende nettogæld, som ved udgangen af året er 29,1 milliarder kroner.

Koncernens resultat efter skat blev et overskud på 254 millioner kroner. Resultatet er påvirket af udgiftsførte værdireguleringer på 59 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078