23948sdkhjf

Uddannelse til havnearbejdere

Havne- og terminaluddannelse udbydes i Aalborg og Kalundborg-Holbæk
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har godkendt AMU Nordjylland i Aalborg og EUC Nordvestsjælland i Kalundborg/Holbæk som udbydere af en ny havne- og terminaluddannelse.

- Vi skal sikre de nødvendige tekniske og logistiske kompetencer til at videreføre den danske søfartstradition, erklærer Troels Lund Poulsen.

Uddannelsen varer to et halvt år, hvoraf praktiktiden udgør cirka halvandet år. Skoleundervisningen på godt et skoleår (40 uger) er fordelt 16,5 uger i grundforløbet, 11,8 uger i hovedforløbets 1. trin og endelig 11,8 uger i trin 2.

For at blive optaget i hovedforløbet skal eleven have en uddannelsesaftale med en havnevirksomhed. Virksomheden betaler elevløn under praktik- og skoleophold. Grundforløbselever, der ikke har en uddannelsesaftale, modtager SU, oplyser Undervisningsministeriet

Der er frit optag (fri adgang) men ministeriet forventer et optag på cirka 30 elever årligt i en branche, der beskæftiger 2000 havnearbejdere.

Kortere tid for

garvede havnebørster

Foruden det sjællandske uddannelsescenter bød fire jyske uddannelsessteder på den ny ungdomsuddannelse.

Uddannelsen følger samme skabelon som lager- og terminaluddannelsen og lufthavnsuddannelsen, som hører under den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik.

Der er tale om en erhvervsuddannelse, der både retter sig mod unge, der har lyst til og interesse i at arbejde i en havn, og mod erfarne havnemedarbejdere, der vil have flere kompetencer og et svendebrev som bevis på deres kunnen, fremhæver Troels Lund Poulsen.

Havnearbejdere kan optages på uddannelsen og gennemføre den hurtigere. De tilbydes en såkaldt kompetenceafklaring for at få godskrevet erhvervet viden og kyndighed (merit).

Løsarbejder-system trues

Leif Lahn Jensen (S), der har en fortid som havnearbejder i Aarhus, er begejstret med et enkelt “aber dabei", der vedrører rekrutteringen til erhvervet.

- Det bliver nok svært at holde fast i løsarbejdersystemet, hvis man på et tidspunkt forlanger, at alle skal have uddannelsen, siger han.

. Det vil medføre, at man ikke kan gå ind fra gaden som i dag og få arbejde på havnen

Denne bekymring vejer dog ikke tungt, for løsarbejdersystemet ser han mest som en fordel for arbejdsgiverne.

- Jeg har været fortaler for uddannelse for mine kolleger al den tid, jeg har været tillidsmand, men det blev droppet, fordi det var for dyrt. Jeg mener, at man burde gennem tre-fire ugers introduktionskursus i sikkerhed og godshåndtering før nye folk slippes løs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063