23948sdkhjf

Fokus på SF-S trafikplan

V-ministre skal redegøre for S-SF’s tre trafikafgifter i "Fair Løsning 2020"
VOK-partiernes trafikordførere bruger juni til at granske S-SF-planen "Fair Løsning 2020". Ganske usædvanlig indkalder de tre partier ministre i tv-transmitterede udvalgsmøder for at redegøre for oppositionens politik.

- Det er mildest talt en ny situation. Regeringsblokken lægger op til et farceagtigt forløb, men dem om det. Vi har ikke mulighed for at forklare os, når Venstre spørger sin egen minister om vores politik, erklærede trafikordfører Magnus Heunicke (S) inden de tre offentlige udvalgsmøder.

Det første møde (et såkaldt samråd) med skatteminister Peter Christensen (V) foregik den 1. juni og handlede om regeringsalternativets forslag om at hive ekstra 1,5 milliard kroner hjem på lastbiler.

Møde nummer to med transportminister Hans Chr. Schmidt (V) om en betalingsring om København var onsdag 9. juni efter Transportmagasinets deadline. Her er Henriette Kjær (K) den formelle spørger.

Det sidste møde den 24. juni er også med Hans Chr. Schmidt. Her vil trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) bore i forslaget om en flypassagerafgift på 75 kroner.

Oppositionen står for mål

- Når oppositionen går efter at overtage regeringsmagten og fremlægger en bombastisk, rød 2020-plan, er det meget vigtigt at få belyst konsekvenserne i detaljer og hvad det koster danskerne, forklarer Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er naturligt at man har en politisk diskussion omkring de forskellige veje, partierne vil gå. Jeg blev kaldt i samråd som skatteminister for også at give nogle faktuelle vurderinger af forskellige forslag. Det generer ikke mig at skulle vurdere oppositionens politik, siger Peter Christensen efter det første samråd om den nuværende oppositions politik.

- Det er da herligt, at Venstre forbereder sig på rollen som oppositionsparti, replicerer Magnus Heunicke.

- Jeg vil meget gerne diskutere med de borgerlige ordførere. De behøver ikke at indkalde en minister, supplerer vejordfører Jens Chr. Lund (S).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094