Scania kom igennem krisen som Danmarks mest solgte tunge lastbil og næstmest solgte bus i både 2009 og 2010.
Seks af de medarbejdere har netop fået tildelt "Det Gyldne Rat". De seks er:
Mekaniker Bendt Bruun, Im. Stiholt i Thisted
Værkfører Steen Pedersen, Nyscan i Sakskøbing
Mekaniker Mohammed Tayibi, Scania Biler i Ishøj
Servicesælger Verner Jørgensen, Scania Biler i Odense
Controller Charlotte Rise Olsen, Scania Danmark i Ishøj
Reservedelskoordinator Preben Krogsgaard, Scania Biler i Horsens
Ved overrækkelsen af "Det Gyldne Rat" kom Scania Danmarks adm. direktør Erik Hansen ind på medarbejdernes vigtige rolle i Scania-organisationen:
- De seneste år har virkelig krævet en særlig indsats. Aldrig tidligere har bran-chen været ramt af en så voldsom tilbagegang - i hvert fald på salg af nye og brugte lastbiler. Konjunkturerne kan vi ikke lave om på, men vi kan selv bestemme, hvor stor indsats vi lægger i vores arbejdet, og her har I alle gjort det fremragende, sagde han.
- Derfor er det ekstra skønt at stå her i dag og påskønne jeres indsats, som har været med til at vende udviklingen til gavn for Scania, tilføjede Erik Hansen.
- I har jeres store andel i, at Scania-organisationen fortsat er den bedste lastbil- og busorganisation i Danmark. Det giver grund til optimisme, fastslog han.