23948sdkhjf

General Motors giver pris til DSV

Den amerikanske bilproducenten General Motors (GM) har uddelt en pris til DSV som udbyder af logistikydelser. GM har begrundet uddelingen af prisen som Årets Leverandør 2010 med "...en enestående præstation og et forbilledligt samarbejde..."
DSV fik overrakt prisen som GM koncernens bedste leverandører ved en festlig ceremoni på GM Renaissance Center i Detroit, USA.

DSV Air & Sea transporterer bildele for General Motors fra Europa, Afrika og Nærøsten til fabrikker og reservedelslagre i Europa (Tyskland, Østrig, England og Ungarn) samt lokationer i Nordamerika, Asien og Australien.

Arbejdet for GM omfatter ordrestyring, leverandørstyring og naturligvis de fysiske oversøiske leverancer fra Europa. For at kunne gøre de underliggende processer så gennemskuelige som muligt har DSV udviklet en kundetilpasset softwareløsning for GM.

Kontroltårn i Bremen

Hele leveringskæden styres fra DSV Air & Sea's GM-kontroltårn i Bremen i Tyskland. De omfattende krav til biltransport har fået DSV Air & Sea til at revidere sine processer for derved at kunne levere ydelser af endnu højere kvalitet.

- Vi har med støtte fra vores søsterdivision DSV Road leveret transport af højeste kvalitet til hele Europa fra en enkelt lokation, forklarer adm. direktør for DSV Air & Sea GmbH Tobias Schmidt.

- Med automatiserede processer og grænseflader til alle samarbejdspartnere har vi været i stand til at sikre fuldt integreret og bæredygtig styring af begivenheder i GM's meget følsomme globale forsyningskæde.

En vigtig anerkendelse

- Det er en stor ære og hædersbevisning at modtage denne pris. Vi er meget glade for, at de værdsætter vores arbejde, siger adm. direktør for DSV, Jens Bjørn Andersen og tilføjer:

- Prisen er en belønning for at støtte en af verdens største virksomheder med konkurrencedygtige produkter af høj kvalitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063