23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sådan ligger landet med rederiet Shipcraft

* På syvende måned er seks søfolk - herunder to danskere - gidsler hos somaliske pirater. Piraterne kidnappede søfolkene fra fragtskibet Leopard, der var på vej gennem piratfyldt farvand med en last våben. Piraterne lod skibet være, fordi hovedmotoren ikke kunne starte.

* Det er rederiet Shipcraft A/S med adresse i Hørsholm, der gennem et andet selskab, Shipcraft A/S - Leopard, ejer fragtskibet Leopard. Dette selskab har adresse hos Nordane Shipping A/S i Svendborg.

* Der er tre medlemmer af bestyrelsen i Shipcraft A/S. Formand er direktør Sysser Zerlang Philipson, der også er i bestyrelsen for sin mand, Christian Philipsons, virksomhed, Philipson Wine. Direktør i rederiet Shipcraft A/S, Claus Bech og direktør John Arne Larsson.

* John Arne Larsson var medlem af Shipcraft A/S direktionen frem til 2002 - herefter har han været medlem af bestyrelsen frem til 2008, hvor han udtrådte. Han kom dog i bestyrelsen igen i 2010.

* Rederiet Shipcraft A/S ejes 100 procent af moderselskabet Shipcraft Cyprus Ltd. på Cypern. Her skjuler de reelle ejerforhold sig.

* Rederiets ejere har i de senest to kendte regnskabsår, 2008 og 2009, trukket 46,6 millioner kroner ud af rederiets samlede overskud på 48,3 millioner kroner. Regnskabs-mæssigt følger Shipcraft kalenderåret. Der foreligger endnu ikke regnskab for 2010.

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02