Foreløbig har Tyskland investeret 240 millioner euro i nye rastepladser for lastbiler, men det stopper ikke dermed. Over de næste to år vil man gentage kunststykket og investere et tilsvarende beløb i at opføre yderligere 5.500 rastepladser.
- Begrundelsen for den massive tyske investering er, at optimale hvileforhold for chaufførerne forbedrer trafiksikkerheden og gør det nemmere at overholde køre/hvile-tidsbestemmelserne, siger Mogens Therkelsen, der er bestyrelsesformand for ITD.
- Tyskerne har vist, at det kan lade sig gøre. Nu må de danske myndigheder også ud af starthullerne. Hvilefaciliteterne for lastbilchauffører er ikke gode nok, og gang på gang ser vi, at nye rastepladser underprioriteres i forbindelse med nye vejanlæg i Danmark.
DTL: Udbyg SkærupMogens Therkelsens synspunkter understøttes af DTLs chefjurist John Roy Vesterholm.
- Regeringen har afsat 70 millioner kroner til at udbygge rastepladser i Danmark. Det er vi naturligvis glade for, men det er ikke tilstrækkeligt.
- Lige nu er vi i kølvandet på en krise; men godstransporten vil vokse kraftigt de kommende år, og så bliver manglen på rastepladser endnu større.
- En rasteplads som Skærup ved Vejle er ifølge Vejdirektoratet stærkt overbelastet. Belægningsprocenten er på 400! Samtidig er det uforståeligt, at der ikke er planer om at udvide Skærup, selv om man vil udvide motorvejen ved Skærup fra fire til seks spor. Det hænger ikke rigtig sammen.
Samarbejd med transportcentreneJohn Roy Vesterholm anbefaler derfor, at de danske myndigheder kunne samarbejde med private aktører som for eksempel transportcentrene langs motorvejsnettet.
- Jeg ved, at man i flere transportcentre har reserveret arealer til sikre rastepladser for lastbiler. Deres problem er, at de ikke har økonomi til at etablere disse pladser. Derfor kunne det være en god idé at etablere et samarbejde med dem.