23948sdkhjf

Måtte afbryde sin golfferie

Golf-entusiasten Per Brødsted, der til daglig sælger vaskeanlæg til lastbiler og tog, måtte tage hjem før tiden fra Tunesien sammen med sin kone.
Det lød mere dramatisk, end det egentlig var, da Per Brødsted og konen Anne Marie midt i januar måtte afbryde golf-ferien og forlade Tunesien før tid på grund af uroen i landet.

- Vi mærkede ikke noget, fortæller Per Brødsted.

- Først da vores datter ringede og spurgte, hvordan vi havde det, blev vi opmærksomme på, at der var uro i landet. Indtil da vidste vi intet. Personalet på hotellet havde ikke fortalt os noget.

- Vores datter havde set TV og kunne berette om demonstrationer og kampe i gaderne i Tunis; men uroen havde endnju ikke spredt sig til den del af landet, hvor vi opholdt os. Om aftenen hørte vi skud og så kraftig røgudvuikling fra den nærmeste storby, Sousse

- Der gik et par dage, og så blev vi bedt om at pakke vores kufferter. To timer senere sad vi i bussen på vej til lufthavnen. Da kunne vi godt se, at der var uro; men vi følte os ikke truet eller bange på noget tidspunkt. Alt foregik i god ro og orden.

- Rejsebureauet Bravo Tours, som vi rejste med, var utrolig venlige og behjælpelige med alt det praktiske, fortæller Per Brødsted videre, da han var kommet hjem til Skanderborg igen.

- Den øverste chef fra Barvo Tours tog imod os i lufthavnen. Vi har også fået refunderet de dage, som vores ferie var blevet forkortet. Så vi er på alle måder tilfredse med efterspillet.

Det er tredje gang, at Per og Anne Marie Brødsted har været i Tunesien, og de er parate til at tage der ned igen til næste år, hvis forholdene ellers tillader det.

- Tunesien er et fantastisk land. Klimaet er i top, og menneskene er utrolig flinke og venlige. Vi er altid blevet godt behandlet af tuneserne, som både er veluddannede og taler godt engelsk og fransk.

- Nu håber vi, at de kan få mere demokrati og bedre forhold. De har tilsyneladende levet under strenge, diktatoriske forhold. Det er ellers ikke noget, man mærker som turist; men vi håber det bedste for tuneserne og deres dejlige land.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111