23948sdkhjf

Politisk flertal for 50 ton

Den 1. juli 2011 øges totalvægten herhjemme, men det gælder bare ikke for de 6-akslede vogntog. Alligevel tegner der sig et politisk flertal for at øge totalvægten fra 48 til 50 ton på de 6-akslede, viser en rundspørge, som DTL Magasinet har gennemført hos toneangivende trafikpolitikere på Christiansborg.
Kun Enhedslisten er lodret imod. Alle øvrige adspurgte politikere er enten for eller som SFs trafikordfører Anne Baastrup udtrykker det, "vil godt kigge på det".

Alle politikere ønsker naturligvis, at det dokumenteres på den ene side, hvad ulempen er i form af øget vejslid, og på den anden side hvad fordelene er i form af driftsbesparelser i transporterhvervet, mindre miljøbelastning og forbedret trafiksikkerhed.

DTL henviser til Vejdirektoratets nylige rapport om forhøjelse af lastbilers tilladte drivakseltryk og totalvægt. Heri fremgår det, at der er store gevinster ved at føje de 50 ton totalvægt til de allerede besluttede forhøjelse af akseltryk og totalvægte:

- miljøgevinsten næsten tredobles,

- den positive effekt for trafiksikkerheden fordobles

- transporterhvervets besparelse på driftsomkostningerne fordobles.

Til gengæld koster det noget på vejsliddet. Og staten taber de dieselafgifter, som vognmandserhvervet sparer ved et lavere dieselforbrug. Men netto er der en stor ekstra gevinst for samfundet via bedre trafiksikkerhed og miljø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125