P. Christensen, der nu repræsenter både Mercedes og Renault lastvogne i Syd-, Sønderjylland og Fyn, er også på dette års Vestfyn Trækker, repræsenteret med en stor stand.
Der vil være lastvogne fra begge mærker udstillet på standen, omfattende to Renault-lastvogne og tre Mercedes-lastvogne
- Det er mest tilstedeværelsen og det at få talt med kunderne, det drejer sig om. Vi støtter op om Vestfyn Trækker, fordi vi får valuta for pengene. Udstillingen ligger midt i vores område og det er i stor stil vores kunder, der kommer. Samtidig kan vi godt lide udstillingens niveau, som passer godt til branchen, siger salgschef Jørgen Andersen.