23948sdkhjf

4-akslede sættevogne tilladt

Trafikstyrelsen har netop meddelt, at reglerne om 4-akslede sættevogne, forøget totalvægt på 4-akslede påhængsvogne og forøget bogietryk på 3-akslede kærrer træder i kraft til årsskiftet.
Bekendtgørelsen indeholder følgende regler:

• 4-akslede sættevogne får mulighed for et tilladt bogietryk på 30 ton mod tidligere 24 ton. Der må maksimalt være tre faste aksler, og der skal være blokeringsfri bremser.

• En særlig type 4-akslede påhængsvogne (1+3) får mulighed for op til 30 ton totalvægt mod tidligere 24 ton, og den skal ligeledes have blokeringsfri bremser.

• 3-akslede kærrer får mulighed for et tilladt bogietryk på 24 ton mod tidligere 22 ton uden at have styring på nogen aksel.

Branchens ønske

De nye regler er en opfølgning på de ændringer, der skete per 1. juli 2011, hvor blandt andet den tilladte totalvægt for 7-akslede vogntog blev forøget fra 48 til 54 ton.

Trafikstyrelsen udarbejdede efter ønske fra branchen nogle yderligere forslag til ændringer, som blev sendt i høring. De nu vedtagne ændringer er kontrolleret af Vejdirektoratet og COWI og fører ganske som forventet ikke til forøget vejslid eller problemer med broer.

Mere effektive transporter

DTLs konsulent Hans Skat er meget tilfreds med de nye muligheder.

- De giver mulighed for mere effektive transporter, siger han.

- Især de 4-akslede sættevogne vil blive populære hos de vognmænd, der kører tankvognskørsel, entreprenørkørsel og foder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109