23948sdkhjf

Stop for støj ved håndtering af paller

Støjsvage palleløftere, stablere og palletruck holder sig under et lydniveau på 60 dB
Leveringer til butikker uden for normale åbningstider betyder at butikker - selv med mindre lagre - har de rette varer på hylderne, når kunderne næste dag skal købe ind.

Leveringer uden for normale arbejdstider kræver, at leveringerne kan foregå så stille, at man undgår at vække eller genere eventuelle naboer, samtidig med, at eventuelle støjregulativer overholdes.

Det begyndte som et krav i Holland, hvor varer leveret efter kl. 19, men før kl. 23 ikke måtte støje mere end 65 dB, mens grænsen om natten - fra kl. 23 til kl. 6.00 - var på blot 60 dB.

Dette var baggrunden for, at Toyotas første Silent model LHM230SI, en BT håndløftevogn, blev introduceret.

Siden er "Silent programmet" udvidet med BT’s palletruck Levio og stableren Staxio for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Såvel håndløftevognene som palletrucken og stableren holder sig på et støjniveau på under 60 dB, hvilket svarer til, at to personer taler sammen i normalt stemmeleje.

- Silent produkterne er – i forhold til standardmodellerne – ændret på flere områder, forklarer Andrea Stach, der er chef for produkt marketing i Toyota Material Handling Europe.

- Der er blandt andet monteret vibrationsdæmpende materiale under dækslet, på chassiset og gaflerne. Der er foretaget ændringer i de bevægelige dele. Et symbol, med et grønt øre, viser at modellerne er støjsvage og holder sig under et lydniveau på 60 dB.

Toyotas Silent-modeller er specielt udviklet til natleverancer og lageropfyldning - og er tiltænkt butikker og virksomheder, der ligger i boligområder.

Undersøgelser har vist, at leverancer om aftenen og natten har en positiv effekt på miljøet. Risikoen for at sidde fast i trafikken er så godt som elimineret, og det betyder mindre udslip og brændstofforbrug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062