23948sdkhjf

Åbning af rasteplads er udsat

Trafikanterne på Helsingørmotorvejen må undvære den vestlige rasteplads ved Isterød (Rasteplads Toftebjerg) lidt endnu. Pladsen har været lukket siden marts.
Lukningen skyldes, at Vejdirektoratet bruger rastepladsen som arbejdsområde til samling af syv store gitterportaler.

- Rastepladsen skulle efter den oprindelige plan åbne igen i slutningen af maj, men åbningen bliver udsat, fortæller projektleder Kasper Rosenstand fra Vejdirektoratet.

- Arbejdet med at samle gitterportalerne og gøre fundamenterne til dem klar har været en større opgave, end vi havde beregnet på forhånd. Derfor er vi nødt til at holde Rasteplads Toftebjerg lukket juni måned ud.

- Vi beklager naturligvis overfor trafikanterne, som vi henviser til at benytte rasteanlægget ved Lærkereden.

Gitterportaler skal sættes op over vejen på strækningen mellem afkørsel 14 Nærum og afkørsel 9 Hørsholm C. Efter sommerferien bliver portalerne forsynet med variable hastigheds- og informationstavler, der skal fortælle om uheld, kø og rejsetid på strækningen. De skal også gøre det muligt at ændre på den tilladte hastighed for at skabe et bedre flow i trafikken.

Tavlerne er en del af Vejdirektoratets nye ITS-system på Helsingørmotorvejen. ITS står for Intelligente Transport Systemer, som er en fælles betegnelse for de systemer, der udnytter IT og anden ny teknologi til styre og overvåge trafikken samt informere trafikanterne om de trafikale forhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078