23948sdkhjf

Deutsche Bahn styrket ud af krisen

Deutsche Bahn kom stærkt igen efter den finansielle krise og var tilbage på vækstsporet i 2010. Omsætning og overskud viste 2-cifret fremgang.
DB-koncernens omsætning steg i 2010 med 5,1 milliarder euro til 34,4 milliarder euro. Det er en stigning på 17 procent. i forhold til sidste år. Driftsresultatet (EBIT) lå på knap 1,9 milliarder euro. Det er 181 millioner euro højere end i 2009 - en stigning på 10,7 procent.

DB kunne i 2010 registrere væsentligt større volumener på alle sine relevante markeder især inden for banegodstransport og de globale transport- og logistikaktiviteter.

Nettogælden steg til 16,9 milliarder euro. Det er 1,9 milliarder kroner mere end i 2009. Stigningen skyldes købet af Arriva.

- Vi har forretningsmæssig succes. Alle vore forretningsområder har igen sorte tal. Selv om vore resultater endnu ikke har nået deres niveau fra før krisen, kan vi se, at den opadgående tendens fastholdes. Vi er på rette spor, udtalte Dr. Rüdiger Grube, adm. direktør i DB AG ved et pressemøde i dag torsdag den 30. marts 2011.

- Vores mål for de kommende år er at gøre DB endnu mere kundevenlig.

Kraftig vækst i transport og logistik

Forretningsområdet DB Schenker viste en gunstig udvikling inden for alle segmenter og regioner. De væsentlig større indtægter og overskud blev især drevet af stærk økonomisk vækst i Tyskland og på de asiatiske markeder.

Antal forsendelser inden for europæisk landtransport steg med 15,4 procent. Luftfragt steg med 18,7 procent, søfragt med 15,7 procent, og kontraktlogistik voksede med 13,7 procent. Den samlede omsætning for forretningsområdet steg med 26,7 procent.

Mere gods på jernbane

Også forretningsområdet DB Schenker Rail viste betydeligt større volumener. Banegodsets trafikmængde steg med 12,6 procent til 105,8 milliarder ton-kilometer. De transporterede godsmængder øgedes med 21,8 procent til 415,4 millioner ton. Derudover steg togenes kapacitetsudnyttelsesgrad med 3,8 procent. Den totale omsætning voksede med 13,0 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125