23948sdkhjf

Salgskonsulent til transportbranchen

Stillings-ID: 10125 HR navigator søger salgskonsulent for Euromaster til Syd- og Sønderjylland
Om virksomheden og stillingen

Euromaster er det danske datterselskab af Europas største dækkæde, de er eksperter i dæk og har stor erfaring med at sammensætte optimale dækløsninger, der er skræddersyet kundernes behov.

Man servicerer alt fra mindre lokale virksomheder til europæiske selskaber med meget store vognparker.

Med reference til salgschefen bliver du ansvarlig for salget af virksomhedens dæk- og serviceløsninger til transportbranchen i distrikt Syd- og Sønderjylland. Du bliver en vigtig del af det danske salgsteam på 8 mand, og du planlægger og organiserer selv din arbejdsuge. Som sælger skal du kunne håndtere kunder og emner, der spænder fra den lille vognmand til den store internationale flådeejer, hvor du forhandler årskontrakter på flere millioner.

Din profil

• Du er serviceminded og forhandlingsvant, og har minimum 3 års salgserfaring som kørende salgskonsulent.

• Du har erfaring med eftermarkedssalg i autobranchen eller med salg af tekniske produkter til vognmænd, speditører, leasingselskaber eller landbruget.

• Du har nødvendig teknisk forståelse for lastvogne, erfaring med dæk er en fordel men er ikke noget krav.

• Du behersker IT på brugerniveau, og det er et stort ønske at du taler tysk.

Distriktet der strækker sig fra Esbjerg til Kolding og sydpå. Den ideelle bopæl er i området mellem Padborg og Haderslev.

Som person er du målrettet, resultatorienteret og har et højt drive. Du har udpræget gennemslagskraft og en høj stresstærskel. Du har et godt humør og er i det hele taget en entusiastisk person der brænder for opgaverne.

Du tilbydes

Et meget spændende salgsjob med stor frihedsgrad. Du kommer til at arbejde med de stærkeste brands, og du kan være med til at positionere dem yderligere. Et job i et internationalt miljø hvor du løbende deltager i interessante efteruddannelsesprogrammer. Du tilbydes desuden en lønpakke bestående af konkurrencedygtig fast løn, bonus, pensionsordning, telefon og bilordning samt andre personalegoder.

Vil du søge stillingen

Send venligst din ansøgning og dit CV, mærket "ID 10125 Salgskonsulent" som Word- eller PDF til pl@hrnavigator.dk

[u]Ansøgningsfrist 17. maj.[/u]

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte partner Poul Lauridsen på tlf. 2841 2345. Alle ansøgninger og forespørgsler behandles naturligvis med fuld diskretion.

Se mere på WWW.hrnavigator.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079