23948sdkhjf

Branchen bag ny chauffør-rap

Ny rap sætter fokus på motorvejens upopulære elefantoverhalinger.
"Han er for tung, han er en ren amatør, og hans egotrip på vejen rammer alle chauffør'."

Sådan lyder omkvædet til den nye overhalingsrap, hvor tre lastbilchauffører rapper sig gennem en opsang til en kollega, der glemmer den resterende trafik, når han overhaler.

Sangen er ment som en humoristisk påmindelse til lastbilchaufførerne om, at det ikke betaler sig at køre uden hensyn til de andre trafikanter.

'Han er for tung' er ude i sin fulde længde senere på måneden, men allerede nu kan der smuglyttes til nummeret her på hjemmesiden.

Tre chauffører rapper

Tidligere på året gik tre chauffører i studiet for at indspille en ny overhalingsrap i forlængelse af lastbilrappen fra sidste sommer: "Det er os og chaufførerne. Vi holder hele Danmark kørende".

Denne gang medvirker chauffør Christian Greve Jensen fra Skive Køletransport, Kenneth Demant fra Palles Fragt og Randi Hviid fra Ejvind Hviid.

De tre chauffører er nøje håndplukket blandt 300 deltagere, der skulle optræde for et kræsent dommerpanel. Resultatet er en rap, der kan være med til at sætte spot på overhalingsdebatten på den ny måde.

Direkte tone skal få budskabet ud

Det er producer Jesper Mechlenburg, der står bag 'Han er for tung'. Han tror, det er nødvendigt med en direkte og samtidig humoristisk tone, hvis budskabet om smidige overhalinger og god adfærd i trafikken skal vinde genklang hos chaufførerne:

- Tonen er nok lidt hårdere end i forrige lastbilrap, siger han.

- Budskabet er stadig velmenende, men det er vigtigt for os at tydeliggøre, at ingen gider de her elefantoverhalinger, og at det går ud over hele trafikken. Jeg har jo også selv oplevet elefantoverhalingerne som bilist.

'Han er for tung' har premiere på Transport2011 i Herning Messecenter den 6.-9. april, hvor den vil blive uddelt på cd, lige som nummeret vil kunne downloades på hjemmesiden www.lastbiltransport.dk eller bestilles på cd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063