23948sdkhjf

3668 besøgende dag 2

Besøgstallet på Transport 2011 ligger langt under forventningen. På messens dag 2, torsdag den 7. april, gik kun 3.668 besøgende igennem tælleapparaterne.
Hermed kommer man op på knap 6.000 messebesøgende på messens to første dage.

Udstillerne og arrangørerne håber, at besøgstallet går stærkt i vejret i dag fredag og ikke mindst i morgen lørdag, hvor der er familie dag med masser af aktiviteter for hele familien.

Man håber også stor opbakning til de politiske debatmøder, som holdes på transportmessen.

Stor politisk debat fredag

Debatmøderne er en af nyskabelserne på Transport 2011, hvor trafikpolitikerne fra Christiansborg har sat branchen i stævne. Fredag er emnet: Transport og vækst, hvor der blandt andet skal diskuteres rammevilkår.

En af deltagerne på mødet er direktør Michael Svane, DI Transport, som glæder sig til at debattere med politikerne, som har lagt et trafikudvalgsmøde til transportmessen.

- Hvis transportbranchen skal opleve vækst, skal vi har dansk vækst i hele samfundet. Der skal være vækst i industrien. Der skal være vækst i landbruget - og fiskeriet. Derfor handler det om at skabe gode rammevilkår for disse sektorer, som transportbranchen servicerer.

Michael Svane mener, at man ikke kan komme uden om at indføre:

* Specielle løn- og skatteordninger i transportbranchen, som man kender det fra søfarten.

* Styrke innovationen. Danskernes opfinder-lyst skal genskabes. Vi skal producere nye produkter.

* Der skal tages fat på en række politiske torne som reformer på arbejdsmarkedet, efterlønnen og skattepolitik

- Vi kender det alt for godt. Danske virksomheder flytter deres investeringer ud af landet. Vi skal have vendt udviklingen. Det kræver mod. Og det kræver nogle utraditionelle løsninger. Det skal jeg nok gøre de andre i diskussionen opmærksom på, siger Michael Svane.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062