23948sdkhjf

Bomstærk jubilæums lastbil

Til næste år lancerer Volvo en jubilæumsudgave af FH 16’eren. Den bliver på intet mindre 750 hk. Transportmagasinet har prøvet bilen på en 400 km lang strækning med Sveriges sejeste bakke som det absolutte klimaks.
1987 var året, hvor Volvo imponerede med den første udgave af F16. Dengang havde Volvos flagskib ikke færre end 470 hestekræfter og 2015 Nm drejningsmoment.

Til næste år fejrer Volvo 25 års jubilæet for F16. Det sker med en ny FH16 med verdens stærkeste lastbilmotor på 750 hk og et drejningsmoment på 3550 Nm.

FH16 750 kan ikke leveres før jubilæumsåret. Der er på nuværende tidspunkt kommet lidt gang i produktionen på fabrikken i Gøteborg. Det betyder, at markedsføringen allerede er i gang i hjemlandet.

Det har også været muligt for undertegnede at køre nyheden til eksamen på den sædvanlige 424 km lange og krævende strækning fra Gteborg til Jönköping med vendepunkt ved deshög på toppen af den 40 km lange bakke langs søen Vttern og retur samme vej.

De mange danske chauffører, der kender den nævnte strækning ved, at den stiller store krav til både komfort, køreegenskaber og trækkraft.

Til de, der ikke kender strækningen, er her en kortfattet beskrivelse: Strækningen er på visse steder meget kuperet, men ellers er det en ideel kombination af landevej, motortrafikvej og motorvej.

Ifølge min vurdering er den 2,5 km lange Jönköping-bakke med respektive 7 og 9 procent fald og stigninger strækningens mest krævende etape.

Kørsel mod Jönköping stiller utrolig høje krav til bremserne. Derfor blev den del af prøvekørselen udelukkende klaret af motorens WEB+ motorbremse med højeste hastighed på 62 km/t, 2000 omdr./min. og i 12. (højeste) gear.

Modsat stiller vejen på samme bakke, altså mod Göteborg, enorme krav til motorkraft og gearskift. Lidt senere i artiklen, kan læses en nærmere beskrivelse af netop denne "bjergbestigning".

Hvis ikke?

Hvis ikke Volvo har nået grænsen for lastbilers trækkraft, driftsbremser, motorbremse, komfort og forfinede køreegenskaber med den nye FH16 750, gad jeg godt vide, hvor den øverste grænse er.

For ligesom at retfærdiggøre min entusiasme, må det være på sin plads at oplyse, at undertegnede i dette tilfælde var kaptajn på en af Volvos heftigste 60 ton, syv akslede vogntog, som er bygget op til tømmertransport.

Nærmere betegnet kombinationen med en FH16 750 6x4 forvogn med Globetrotter førerhus i luksusversion, og en 4-akslet påhængsvogn med sjælden god retningsstabilitet. Derudover var køregælden godt suppeleret med WEB+ motorbremse og I-Shift gearkasse.

Til trods for at seancens start var præget af voldsomt regnvejr de første 150 kilometer, og turen ned ad den lange bakke nord for Jönköping blev kørt i strid modvind, var der i begge retninger rigelige muligheder for at teste væsentlige potentialer som trækkraft, bremser (inklusive WEB+ motorbremsen) og den utroligt velfungerende I-Shift gearkasse.

Topfart 85 km/t

Til trods for, at den svenske tømmerbil var læsset til 60 ton totalvægt, blev den lange opkørsel forceret med en hastighed på 85 km/t med 1300 motoromdrejninger i 12. gear. Dog måtte motoren give lidt efter, men kun med et minus på knap 200 motoromdrejninger på den mest krævende del af bjergbestigningen Altså også her i 12. gear med 85 km/t!

Under normale vejromstændigheder kan turen nedad den 40 km lange bakke mod Jönköping klares med hjælp af WEB+ motorbremsens, retarder effekt på 452 kW (552 hk) ved 2200 omdr./min. Men da vejrguderne havde bestemt sig for levering af strid modvind, var det denne gang således, at nedkørsel var afhængig af påvirkning fra speederpedalen.

Som mod en mur

Som før nævnt er den 2,5 km lange Jönköping-bakke mod Göteborg med stigninger på mellem 7 procent og 9 procent den hårdeste knold på den samlede strækning. Nogle af mine svenske kolleger påstår, at det er den mest krævende stigning i hele Sverige.

Efter min vurdering kan bakken sammenlignes med at "køre ind i en mur"; selv om jeg ikke har prøvet det i bogstavelig forstand..

Sådan gjorde jeg

Oplægget til mit angreb på denne særdeles krævende bakke var en hastighed på 85 km/t. Tæt på toppen af den unikke kraftpræstation blev skærene klaret med tre nedgearinger til 9. gear, 1300 omdrejninger og en hastighed på 46 km/t, og i samme øjeblik begyndte jeg at accelerer.

Hvis jeg havde haft bedre viden om motorens trækkraft, havde jeg nok valgt et manuelt gearskift. Nu ved jeg, at motoren sagtens kan klare opgaven i 10. gear og med 1000 motoromdrejninger. Til sammenligning ved jeg, at en Volvo FH 660 med 60 ton totalvægt klarede samme strabadser med 40 km/t i 8. gear og med 1600 motoromdrejninger.

Jeg har tidligere prøvet samme strækning i en Scania med 730 hk og Opticruise. Med en drivaksel gearing på 3,27:1 er det 60 ton tunge modulvogntog registret med en tophastighed på 40 km/t i 7. gear.

De nævnte resultater er ikke opnået under nøjagtig samme vilkår, derfor må du, som læser af Transportmagasinet, lade dig nøje med at betragte oplysningerne som vejledende.

Brændstofforbruget

Apropos vejledende gælder det også for oplysningerne om brændstofforbruget på 1,9 km/l. Jeg anser det for fornuftigt, når man tager den aktuelle prøvekørsel af det 60 ton tunge svenske modulvogntog i betragtning den pågældende dag med de pågældende vejrbetingelser og de registrerede hastigheder.

På intet tidspunkt blev der kørt med mere tryk på speederen end op til en hastighed på maksimalt 85 km/t og dermed mellem 1100 og 1400 omdr./min.

Gennemsnithastigheden blev udregnet til 74 km/t. Det endda til trods for, at vi blev ledt gennem landsbyen Ulricehamn på grund af vejarbejde på den store landevej. Byens vejnet er ikke ligefrem bygget til modulvogntog.

Med tanke på de før nævnte noget dårlige vejrbetingelser - og det faktum, at en tømmerbil repræsenterer en af markedets mest vindfølsomme opbygninger - kan brændstofforbruget for det 60 ton tunge modulvogntog på 1,9 km/t kun betragtes som fornuftigt

Tekniske specifikationer

Model: Volvo FH16 750 6x4 Trækker.

Motor: D16G 750 med VEB + motorbremse.

Slagvolumen: 16 liter i række.

Effekt: 750 hestekræfter ved 1600 – 1800 omdr/min.

Moment: 3550 Nm ved 1050 – 1400 omdr/min.

Ø ko område: 1000 – 1400 omdr./min.

Brændstofsystem: Elektronisk med enhedsinjektorer

Transmission: I-Shift AT03512D.

Geartrin: 12 + 2 bakgear.

Drivaksel: RTS237OA.

Udveksling: 3.78:1.

Akselafstand: 4600 mm.

Affjedring: Parabel for. 4-punkt luft bag.

Bremser: EBS-skivebremser på alle hjul.

Førerhus: Globetrotter XL.

Max totalvægt: MAX. 26.000 kg.

Aktuel vogntogs totalvægt: 60.000 kg., fordelt på 7 aksler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078