23948sdkhjf

Ingen ulovlige kraner fra Effer

Der har i den senere tid fra flere sider været fremført beskyldninger om, at nogle danske kranleverandører har leveret ulovlige kraner på det danske marked. Det tilbageviser Scania Biler A/S, der er importør og forhandler af de italienske Effer-kraner.
- Det springende punkt er fortolkningen af det nye maskindirektiv, som trådte i kraft den 29. december 2009, forklarer salgschef Per Foldager, Scania Biler.

- Ifølge det nye maskindirektiv gælder reglerne for kraner, der er produceret efter den 29. december 2009. Kraner, der er produceret før denne dato, er ikke omfattet af reglerne.

- Denne fortolkning har Arbejdstilsynet også bekræftet over for DTL's Kran-Blok erfagruppe. Arbejdstilsynet skriver blandt andet, at:

"...lastbilmonterede kraner, der er markedsført efter den 29. december 2009, med en maksimal arbejdsbelastning på mindst 1.000 kg, eller hvis væltningsmoment mindst svarer til 40.000 Nm, skal være udstyret med et sikkerhedsstyresystem, som overvåger køretøjets stabilitet..."

"...Ved markedsføring forstås første gang en maskine eller delmaskine stilles til rådighed. I dette tilfælde er det, når lastbilkranen forlader fabrikantens produktionsområde og stilles til rådighed for salg..."

Ikke ulovligt

- Det er derfor ikke ulovligt at sælge og montere kraner uden de omtalte sikkerhedssystemer efter 29. december 2009. Hvis kranen er produceret inden skæringsdatoen, er den ikke omfattet af de nye regler, fastslår Per Foldager.

- Alle de Effer-kraner, vi har på lager, er fuldt lovlige at sælge og montere i Danmark. Alle de Effer-kraner, der er produceret til det danske marked efter skæringsdatoen, er naturligvis udstyret med alle de nødvendige sikkerhedssystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112