Det viser en prøvekørsel på 10.000 km. med den nye Actros. Den brugte cirka 25 liter diesel pr. 100 kilometer og 40 procent mindre AdBlue-væske end sin forgænger, nemlig 1,1 liter pr. 100 kilometer.
Den 26. juni blev tre forskellige Actros-modeller - nye såvel som gamle - læsset med en last på 40 ton og sendt fra Rotterdam i Holland mod Stettin i Polen for at simulere en typisk øst-vest-rute for europæisk langtursskørsel.
De tre lastbiler kørte alle 10.000 kilometer over syv dage med Mercedes Benz-chauffører bag rattet.
Det gennemsnitlige brændstofforbrug blev målt og overvåget af en testingeniør fra inspektionsvirksomheden Dekra. Brændstof og motorolie blev leveret af Mercedes Benz partner Shell.
- Det er lidt af en teknologisk landvinding for os, siger Lasse Wøhlk, der er salgschef for Mercedes-Benz vare- og lastbiler i Danmark.
- Vores nye Actros-generation lever op til Euro 6, samtidig med at den kører længere på literen end forgængeren, der lever op til Euro 5.
Læs mere om den nye Actros i Transportmagasinet, som udkommer på mandag den 15. august.