23948sdkhjf

Storstrømsbroen har været til røntgen

Røntgenundersøgelsen af Storstrømsbroen er slut og viser, at den har slået 11 revner. Broen åbner dog snart.
Den forslåede Storstrømsbro har netop fået sin diagnose efter en omfattende røntgenundersøgelse, som har stået på i mere end to uger.

Der er 11 revner i broen og altså ikke de 30 mulige, som der tidligere har været tale om.

- Revnerne er alle af en sådan karakter, at vi nu kan reparere dem og bringe broen i den stand, der skal til for at klare den aktuelle trafikmængde, siger områdechef i Banedanmark Søren Boysen i en pressemeddelelse.

Banedanmark arbejder dermed fortsat hen imod at åbne op for togtrafikken i uge 46 - altså om knap et par uger.

Samtidig kan DSB's seks strandede togstammer, som står i Nykøbing Falster, blive kørt tilbage over den 74 år gamle bro fredag aften og komme i tjeneste igen.

- Overkørslen vil ske under kontrollerede forhold. Således vil tunge lokomotiver køre over alene, mens et lettere DSB-tog vil trække de strandede togvogne over, siger Søren Boysen og fortsætter:

- Vi ved, at materiellet har været savnet i trafikken, og derfor har vi også arbejdet på højtryk for hurtigst muligt at kunne åbne for at køre togsættene over broen på fuld forsvarlig måde. Det kan vi i aften.

Bilister på broen kan forvente kortere ventetid, mens togene passerer. Derudover er der lagt begrænsninger ind i trafikken for lastvogne, der vejer mere end 10 ton.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078