23948sdkhjf

Flere ønsker lov om vinterdæk

Den megen sne denne vinter givet de danske bilister og chauffører store kvaler på vejene med flere forsinkelser og buler. Fagforbundet 3F har for nylig argumenteret for at gøre vinterdæk lovpligtige, og nu får forbundet støtte af Venstres Flemming Damgaard Larsen, der er formand for Folketingets Trafikudvalg.
- Jeg vil gerne komme med en meget kraftig opfordring til bilisterne om at bruge vinterdæk, siger han.

- Det er det eneste ansvarlige at gøre som bilist og chauffør i vinterhalvåret. Biler uden vinterdæk skaber lange kører på vejene rundt om i Danmark. Samtidig har vi overhyppighed af sammenstød mellem person- og varebiler, som typisk kører på sommerdæk.

- Med vinterdæk på bilerne kan vi reducere disse tab, siger Flemming Damgaard Larsen.

Biler bremser hurtigere

Ønsket om at flere bruger vinterdæk får opbakning fra dækbranchen.

- Bremsetests dokumenterer, at biler med vinterdæk bremser klart bedre på veje med sne og frost end biler med sommerdæk, siger adm. direktør Georg Nielsen fra dækfirmaet Continental Dæk Danmark.

- Teknologien bag vinterdæk udvikles hele tiden, og dækkene bliver bedre til at bremse - også på vådt og tørt underlag, så man er dækket ind, når og hvis det pludselig sner voldsomt.

Følg Sverige og Tyskland

Også Applus Bilsyn opfordrer til brug af vinterdæk.

- Sverige og Tyskland har indført et krav om vinterdæk om vinteren. Da Danmark ligger mellem de to lande, bør vi også følge trop. siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør for Applus Bilsyn.

- Fornuften burde fortælle bilisterne, at de skal have vinterdæk på, når vi oplever snefald og minusgrader, som det vi har set de seneste uger.

- Antallet af assistancer hos de store autohjælpsudbydere viser dog med al tydelighed, at det ikke er tilfældet. Mange bilister bliver overrasket over, hvor glat det bliver, når sneen begynder at falde.

Applus Bilsyn syner 500.000 biler og kontrollerer to millioner dæk årligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078