23948sdkhjf

Vækst i Sverige gavner danske transportfirmaer

De danske transportvirksomheder, som opererer i Sverige, har i kriseårene været godt hjulpet af væksten i den svenske økonomi. Blandt andet hos Danske Fragtmænd har det været en fordel at drive forretning på begge sider af Øresund.
Efter at have fulgt Øresundsbroens åbning, etablering af Ørestaden og andre initiativer i regionen, besluttede Danske Fragtmænd for 10 år siden at placere et ben i Sverige.

Her har man nu mere end blot en synlig andel af såvel import- og eksportmarkedet i Sverige.

- Det har været en absolut fordel under krisen, siger Bent Simoni, Area Sales Manager i Danske Fragtmænd og leder af den svenske filial.

- Vi har som resten af transportbranchen mærket godsnedgang og et voldsomt pres på priserne; men den positive udvikling på det svenske marked i 2010 har bevirket, at godsmængderne her ikke er faldet så drastisk som i Danmark. Fordelen er til at tage at føle på for Danske Fragtmænd, som har haft eget aktieselskab i Malmö med selvstændig salgsorganisation i ti år.

Et større prispres har man også kunnet mærke i nabolandet

- Andre kan jo også se mulighederne i Sverige, og vi har for første gang oplevet, at svenskerne fokuserer voldsomt på prisen., siger Bent Simoni.

Tager længere tid

- Selv om det generelt går godt for virksomhederne, har det altid været en længere proces at lukke en aftale i Sverige end i Danmark.

- Nu tager det endnu længere tid, fordi interessen for Sverige er blevet større og konkurrencen hårdere.

Bent Simoni tilføjer, at den øgede interesse for Sverige også medfører flere useriøse spillere på markedet end tidligere.

- Der er flere, som typisk lover mere end de kan holde, og de vil efterhånden glide ud af markedet. På den måde er den øgede konkurrence er ikke kun et onde.

Sverige er Danmarks næststørste samhandelspartner, og med den kraftige udvikling i integrationen mellem dansk og svensk kultur i Ørestadsregionen ser Bent Simoni Sverige som et helt indlysende marked for Danske Fragtmænd.

Danske Fragtmænd vil derfor sætte yderligere aktiviteter ind i Sverige i 2011 for at få en større andel af markedet, men Bent Simoni er klar over, at der skal kæmpes for hver en bid.

Sund cocktail

- I dag ser vi, at mange af de store virksomheder har bestyrelser, som er sammensat af både danskere og svenskere.

- Det er en sund cocktail, mener Bent Simoni.

- Det gør, at der åbnes helt nye døre mellem nabolandene. Den virksomhed, som fravælger samhandlen med Sverige på grund af manglende vilje til at investere de nødvendige ressourcer, fravælger også en chance for at få del i et attraktivt marked.

- Sverige er ikke mærket af krisen på samme måde som Danmark.

- Det er derfor klart, at Danske Fragtmænd skal være til stede i Sverige, siger Bent Simoni afsluttende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078