23948sdkhjf

Automatisk intelligent

Leder i Transportmagasinet den 25. januar 2010 om de kommende kørselsafgifter for lastbiler.
DER ER INGEN tvivl om, at de såkaldte intelligente vejafgifter kommer. Både for privatkørsel og erhvervskørsel. Vi kommer til at betale efter forbrug: Hvor meget bruger vi vejene, hvornår kører vi, hvor langt kører vi osv. Ingen tvivl om at afgifterne kommer. Spørgsmålet er bare, hvornår de kommer, og hvordan de skal opkræves. Og selvfølgelig hvor meget vi skal betale.

INGEN AF DISSE spørgsmål er helt afklarede hos politikerne. Derfor kom der også forskellige udmeldinger, da regeringen forleden besluttede at udskyde startdatoen for de nye afgifter for personbiler. Den intelligente teknologi er simpelt hen ikke på plads i 2015, når de efter planen skulle træde i kraft. Men lastbilerne? De kan sagtens betale allerede fra 2012. Det behøver man ikke tænke længe over. Opkrævningssystemet kan man bare kopiere fra tyskerne. De har kradset Maut ind fra transportbranchen siden 2005. Det behøver såmænd ikke være intelligent. Bare det er automatisk.

SENEST HAR DTL undersøgt, hvor intelligent og effektivt Maut-systemet egentlig er. Der kommer godt nok mange euro i kassen, men en stor del af pengene - op mod 20 procent - ædes op af administration. Det kan ikke siges at være særlig intelligent. Der er også problemer om lovligheden bag kalkulationsmetoderne. DTL peger på, at de strider mod EU-reglerne. Desuden har indførelsen af Mauten ikke ændret transportadfærden. Der er ikke flyttet gods fra bil til banen. Altså ingen miljøgevinster. Desuden har systemet problemer med at måle de distancer, som lastbilerne kører. De tyske myndigheder ligger derfor i retssager med flere transportfirmaer.

SKAL VI VIRKELIG have det system i Danmark? Nej tak! Tag dog og udskyd lastbilafgifterne, indtil vi har et ordentligt opkrævningssystem. Det skal ikke kun fungere automatisk, men også intelligent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109