23948sdkhjf

Freja og Coop tager toget til Sverige

Trailere fyldt med varer til Coops butikker i Sverige bliver sat på toget i Helsingborg. Det sparer CO2 og giver færre lastbiler på de svenske veje.
Vejtransport har traditionelt været den gængse vej for at bringe dagligvarer til Coops svenske butikker. Det har et nyt udviklingsprojekt lavet om på ved at sætte transporterne på skinner.

Det er Coop og danske Freja Transport, der sammen har udviklet projektet, som indtil videre har sendt 1.000 fyldte trailere med toget. Gevinsten er stor, både for begge virksomheder og ikke mindst for miljøet. Der spares 6.500 ton CO2 årligt, og der kommer 350 færre lastbiler på landevejene.

Transportsamarbejdet tager sit udgangspunkt, når varer fra hele Norden skal finde frem til Coops centrallager i Bro. De fulde trailere læses på et tog i Helsingborg, der er knudepunkt for Coop og Frejas samarbejde.

- Miljø og økonomi går hånd i hånd på det her projekt, som betyder maksimal udnyttelse af vores trailere, forklarer Kenneth Pedersen, der er trafikchef hos Freja Transport.

- Koordinering betyder, at vognene fyldes både i Helsingborg og Bro, hvilket sparer mange kilometers kørsel med tomme biler.

Ingen miljøpåvirkning

Coop ser store fordele i samarbejdet med Freja. Virksomheden vil gerne undgå negativ miljøpåvirkning, hvor det overhovedet er muligt, og de tunge vejtransporter var et oplagt sted at sætte ind.

- Med den nye klimasmarte logistikløsning får vi bedre udnyttelsesgrad og mindsker det totale antal transporter med 350 lastbiler hver uge, fortæller Fredrik Persson, der er adm. direktør i Coop Logistik.

- Det betyder, at vi mindsker vores miljøpåvirkning.

- Ved at løfte flere containere over til togtransport, nedbringer vi vores CO2-udledning med 6.500 ton kuldioxid per år.

Coop disponerer selv antal trailerenheder på toget fra henholdsvis kontinentet og Danmark.

Freja forventer, at flere og flere transporter vil blive sendt med toget, fordi samarbejdet udvikles løbende.

- Vi arbejder lige nu med også at kunne hente mindre portioner af varer, så Coop ikke behøver have så meget på lager. På den måde sender vi ikke unødvendige varer af sted og sparer dermed en transport, hvilket igen sparer miljøet for udledning af CO2, forklarer Kenneth Pedersen.

Freja fylder i øvrigt 25 år i år - og det fejres med reception torsdag den 6. maj 2010 kl. 13.00-17.00 i alle Frejas kontorer. Det vil sige i Høje-Taastrup, Stilling, Oslo, Helsingborg og Stockholm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063