Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, brugte sommerferien til at skrive en bog med titlen "Hvor der er vilje, er der vej", der udkommer midt i næste måned. - Jeg håber, at resultatet bliver en læseværdig og flot bog med fakta, holdninger og visioner vedrørende transporten og infrastrukturen i Danmark som grundlag for varig velfærd, siger han.
Skal skrue bissen påTransportminister Hans Chr. Schmidt beder nu Statens Luftfartsvæsen (SLV) om at skrue bissen på over for SAS, for at få dem til at overholde lovgivningen om luftdygtighed. Det sker efter at rigsrevisionen har kritiseret SLV for at udføre "kammeratlige tilsyn" på trods af, at SAS har foretaget over 11.000 flyvninger i strid med de internationale sikkerhedsprocedurer i årene 2006-2009.
De syv trafikforligspartier har besluttet at bruge 4,2 millioner kroner på at omlægge arbejdet på den sønderjyske motorvej fra dag til nat, hvor det er muligt. Samtidig indkalder transportminister Hans Chr. Schmidt (V) trafikordførerne til et møde om overordnede principper for vejarbejder, så man undgår bilkøer. Penge skal kun tages fra vejpuljen på 2,7 milliarder kroner.
Intet nyt om EU-arbejdstidHverken beskæftigelsesminister Inger Støjberg eller transportminister Hans Chr. Schmidt har modtaget en vejledning fra EU-kommissionen om kontrol af selvstændige chaufførers arbejdstid, som transportkommissær Siim Kallas ellers bebudede før sommerferien. Der er opstået tvivl om, hvilket ministerium der skal administrere reglerne. I Transportministeriet er man ikke i tvivl. Sagen hører hjemme hos Beskæftigelsesministeriet.