23948sdkhjf

Stærk vækst i flytransport og luftfragt

Gode resultater i maj og juni 2010 viser, at faldet i lufttrafikken i april på grund af vulkanasken fra Island, blot var et midlertidigt dyk i opsvinget, der har præget første halvår 2010.
De seneste statistikker fra luftfartsorganisationen IATA viser, at passagertrafikken på de internationale markeder var 11,9 procent højere i juni 2010 end et år tidligere. Luftfragten var 26,5 procent højere.

De seneste seks måneder er væksten i passagertrafikken steget med lidt over 6 procent. Selv om dette er under de 9 procent, som blev opnået i første kvartal af 2010, vidner det stadig om en sikker og robust vækst, konkluderer IATA.

Væksten følger det økonomiske opsving, og den internationale passagertrafik ligger nu på et niveau der er 1-2 procent højere end før krisen satte ind i slutningen af 2008.

Højere niveau end før krisen

På sæsonkorrigeret basis faldt luftfragten fra maj til juni, men stigningen i den foregående måned var usædvanlig høj, og det er sandsynligt, at usikkerheden i de månedlige data kan påvirke resultaterne.

I de første seks måneder af året er den international godstrafik på fly vokset med 26 procent. Niveauet for international luftfragt i juni 2010 var 6 procent højere end det tidligere højdepunkt i begyndelsen af 2008.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094