Det siger DTL's cheføkonom Ove Holm i det seneste nummer af DTLs medlemsblad.
Han henviser til DTLs seneste konjunkturanalyse, som har citylogistik som tema, og hvor de adspurgte transportvirksomhederne ligefrem betegner de andre trafikanters adfærd som "meget uhensigtsmæssig" for godstransporten i byerne.
- Vores undersøgelse viser, hvad virksomhederne synes om de nuværende forhold for godstransporten i byerne.
Godt og skidtTransportbranchen giver gode karakterer til:
* god skiltning og afmærkning i byerne,
* trafikafviklingen,
* de kommunale krav ved udbud af opgaver,
* vægtgrænser
* krav til dimensioner
* adgangsforholdene hos kunderne.
Transportbranchen følger sig generet af:
* kommunale parkerings- og gennemkørselsforbud,
* indførelsen af miljøzoner
* muligheder for at kunne komme til at af- og pålæsse godset
* den nuværende samordning af lyssignaler
* den måde, som regler og bødeudskrivning håndhæves på.
Villig til dialogUndersøgelsen viser også, at vognmændene er villige til dialog med de lokale myndigheder for at sikre acceptable vilkår for branchen.
- Vognmændene vil gerne indgå frivillige aftaler, siger Ove Holm.
- De vil også gerne lade dialogen med kommunerne foregå i særlige "transport-" eller "chaufførklubber", som det har været praktiseret i Aalborg.
Vognmændene vender tommelfingeren kraftigt nedad på:
* indførelsen af kørselsafgifter i form af vejafgifter og bompenge.
* forbudszoner efter vægt og dimensioner
* nye krav til indretning af lastbilerne,
* indførelse af tvangsruter,
* gennemførelsen af en ensartet hastighedsbegrænsning i hele byen
* offentlig etablering af selskaber til transport af gods i byerne.
* Over halvdelen af de adspurgte i analysen anser indførelsen af miljøzonerne i Århus og Odense som værende negativ.