I år er det præcis 20 år side, at de tre kollegaer fra Schenker  Per Larsen, Peter Svendsen og Jakob Pedersen  satte foden under eget bord. Neptun Transport så dagens lys den 1. februar 1990 i et lejet kontorlokale i Birkerød, nord for København.
De forlod en arbejdsplads, som de godt kunne lide, og som gav dem udfordringer i hverdagen, men trangen til at være selvstændige var større. I dag - 20 år efter - har de ikke fortrudt beslutningen. De er indehavere af en international speditions- og shippingvirksomhed, der beskæftiger 19 medarbejdere, har egne lokaler på Avedøre Holme og omsætter for 270 millioner kroner om året.
Firmaet har endnu ikke haft et underskudsår - og det bliver 2009 heller ikke, selv om det har været et år i krisens tegn.
- Vi har altid svaret enhver sit og betalt alt kontant, siger de tre.
- Selv vores bygninger på Avedøre Holme, som vi købte for fire år siden, betalte vi kontant. Vi har altid været meget konservative med hensyn til økonomi  og det er vi glade for i dag.
Biltrafik og shippingNeptun koncentrerer sig om to typiske spor  biltrafikker og shipping/projektlaster.
- På shippingsiden er vi især store på vindmølletransporter, siger Peter Svendsen, og nævner, at man netop er ved at planlægge en stor transport af vindmølletårne fra Vietnam.
- Ofte planlægger vi hele operationen fra fabrikken til opstillingsstedet, men vores opgave kan også være begrænset til at arrangere transporten fra havn til havn. Ellers er det primært almindelig containertrafik og stykgods over hele verden, som vores shippingafdeling tager sig af.
Bilafdelingen har i alle årene specialiseret transporterne til Balkan og Østeuropa.
- Vi dækker alle markeder syd for Tjekkiet, siger Jakob Pedersen, der er "lastbilmanden".
- Tjekkiet og Slovakiet startede vi på for nogle år siden på opfordring fra nogle kunder. Desuden fik vi kontakt til en rigtig god agent, så nu er Tjekkiet/Slovakiet et af vores "hjemmemarkeder".
Ellers er det transporter til/fra Balkan, Tyrkiet og Mellemøsten, der har gjort Neptun kendt både blandt industrivirksomheder og andre speditører.
For ti år siden etablerede Neptun Transport en afdeling i Grækenland, da nogle medarbejdere fra deres lokale græske agent startede for sig selv.
Mere overvågningNeptun Transport har alle dage kørt med alle typer af gods, også køletransporter. Her varsler man en nyskabelse på Østeuropa, da man er ved at forsyne trailerne med temperaturovervågning og GPS, så kunderne kan følge med i temperaturforholdene og se, hvor langt traileren er kommet. .
MiljørapporterEn anden service er, at man er begyndt at udarbejde miljørapporter for en del kunder.
- Miljørapporterne indeholder nøgletal som NOx og CO2 for de enkelte transporter, forklarer Per Larsen.
- Vi kan udspecificere miljøtallene for hver enkelt af vores sendinger, så vores kunder får de nøjagtige tal på, hvor meget netop deres forsendelse har påvirket miljøet.
- Sådan en service er der efterspørgsel efter, og vi har i dag mulighed for at opfylde det på helt tilfredsstillende vis, siger Per Larsen.
Øget konkurrence- Vi har selvfølgelig også oplevet, at der er krise, siger Per Larsen.
- Godsmængderne er ikke faldet for os, men det er prisniveauet i takt med, at konkurrencen er blevet hårdere. I dag oplever vi, at store transport- og speditionsfirmaer - som normalt ikke har været inde på vores markeder - prøver på at trænge ind. Det skærper konkurrencen; men de vil ikke kunne matche det set op, som vi har opstillet.
- Vi kan tilbyde kunderne en enestående service og kvalitet. Vi har 100 procent styr på vores transporter og stiller store krav til de agenter, vi bruger i Østeuropa; men også vognmændene og chaufførerne skal leve op til vores høje krav.
Danske chaufførerNeptun er et af de transportfirmaer, som også benytter danske chauffører og danske biler til visse transportopgaver østpå.
- Danske chauffører er stadig efterspurgte blandt nogle kunder, og de er også bedst egnede til visse typer af transporter, siger Jakob Pedersen.
- Hertil kommer, at vi har opbygget et netværk af pålidelige østeuropæiske vognmænd og chauffører, som fuldt ud kan leve op til de krav, vi stiller.