23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udenlandske vikarer skal have dansk løn

Færdselsstyrelsen præciserer, at udenlandske chaufførvikarer i danske lastbiler skal følge niveauet i de gældende danske overenskomster.

Færdselsstyrelsen præciserer, at udenlandske chaufførvikarer skal aflønnes på dansk niveau ved kørsel på danske biler i Danmark - også selv om Østaftalen er udløbet.

I forbindelse med udløbet af Østaftalen og på baggrund af en konkret sag er der rejst tvivl om, hvorvidt en chaufførvikar fra en udenlandsk chaufførvikarvirksomhed kan nøjes med aflønning efter de løn- og ansættelsesvilkår, der er gældende i vikarvirksomhedens etableringsland, eller om vilkårene i en dansk overenskomst skal følges.

Der er i godskørselsloven fastsat regler om, at danske chaufførvikarvirksomheder skal følge gældende kollektive overenskomster. Udenlandske chaufførvikarvirksomheder er ikke omtalt i den forbindelse.

Færdselsstyrelsen har genovervejet spørgsmålet, og mener ikke, at det er intentionen, at udenlandske chaufførvikarer kan køre på danske biler i Danmark til lønninger, der ligger under dansk overenskomstniveau, lyder konklusionen fra Færdselsstyrelsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|