23948sdkhjf

Berlin nikker ja til trafikkommission

Danske trafikordrer frister tysk minister. En vestlig motorvej uden om Hamborg trænger sig på, hvis hærvejsmotorvejen vedtages
Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) har grønt lys i Berlin til at etablere en dansk-tysk trafikkommission, hvor Slesvig-Holsten udgør broderparten af den tyske side.

Forbundstrafikminister Peter Ramsauer tilbød at lade sig repræsentere i kommissionen ved en personlig stedfortræder, da de to ministre mødtes i Berlin den 22. marts.

Kommissionen kan allerede blive nedsat i år, og den skal mødes hyppigere end en gang årligt, forsikrer Hans Chr. Schmidt over for dagbladet Der Nordschleswiger.

Den danske minister har tidligere talt om, at erhvervsliv, pendlere og transportsektor skal deltage i kommissionen, som altså ikke kun skal bestå af embedsmænd.

Den tyske minister synes dog mest interesseret i at skaffe tyske firmaer del i de mange ordrer, som den danske udbygning af veje og baner frem til 2020, der ligger i sidste års trafikforlig. Der er tale om 12,6 milliarder euro (94 mia. kroner), noterer han.

Tyskland vil overholde sin del af traktaten om Femerbroen med anlæg af en bane og vejudvidelse mellem Puttgarden og nord for Lübeck, bekræftede den tyske minister.

Tysk-dansk parallelvej

Herhjemme øjner vejordfører Jens Chr. Lund (S) chancen for en vestlig parallelvej i Sønderjylland til den eksisterende motorvej, så Nordjylland forbindes ad motorveje langs Nordsøkysten til Bremerhaven og Holland via til en kommende tunnel i Glückstadt ved Elbens munding.

Derfor ønsker han, at der kommer et link mellem en kommende hærvejsmotorvej til Esbjerg eller at hærvejsmotorvejen krydser Kolding-Esbjerg. Videre skal vejen udbygges fra Esbjerg til Tønder og Heide og videre frem til Elbens munding.

- Det er vigtigt at få analysere den mulighed og kende tyskernes holdning. Det er afgørende med ordentlige forbindelser over grænsen. Det er mindre end en trediedel sandhed, at Femerbroen forbinder Danmark og Tyskland. Den største del af erhvervstransporten går ned over landegrænsen, og det vil den fortsætte med. På et tidspunkt vil motorvejen dér sande til, siger Jens Chr. Lund.

I Kiel slås delstatsregeringen internt om netop den vestlige kystvej. FDP ønsker en firsporet frem for en tresporet udvidelse af hovedvej B5 til fire spor fra motorvej A23 ved Heide til den danske grænse, skriver Flensborg Avis.

Dette siger CDU nej til, for det giver risiko for at genåbne debatten om trafikplanerne for det vestlige Slesvig-Holsten og sætte forbundsregeringens medfinansiering over styr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113