23948sdkhjf

Unik hyldest til danske chauffører

Som optakt til en flot julefrost den 3. januar fik fire chauffører hos vognmand Mogens Nielsen Transport et ekstra skulderklap med overrækkelse af IRUs æresdiplom
Den vognmandsorganisation IRU er en overordnet organisation, der blandt andet varetager vejtransportens interesser på internationalt plan.

Udover politisk lobby- og informationsarbejde er organisationen, der har 178 nationale medlemsorganisationer i 74 lande, blandt andet også talerør for bevogtede parkeringspladser.

På den arbejdssociale front forestår IRU en gang om året uddeling af et større antal æresdiplomer til chauffører der har ydet en særlig indsats for deres arbejdsgiver, læs vognmand.

For Danmarks vedkommende drejer det sig om en årlig pulje på 10 æresdiplomer.

At fire diplomer af den danske pulje i 2009 blev tildelt fire chauffører fra en og samme vognmandsforretningen er så vidt Transportmagasinet erfarer en begivenhed uden sidestykke i historien.

I dette tilfælde blev det vognmand Mogens Nielsen fra Glostrup forundt at dele diplomer ud til chaufførerne Steen Jensen med ansættelsesperiode på 15 år, Klaus Andersen (20 års ansættelse), Michael Rasmussen (16 år) og Arne Jensen (34 år).

En million km

For at kunne komme i betragtning til det højt respekterede æresdiplom skal kandidater opfylder visse kriterier.

Udover at have kørt en million kilometer, og have været ansat som professionel lastbilchauffør i mindst 20 tyve år, heraf de seneste fem år hos den aktuelle vognmand, må kandidaterne ikke have været impliceret i hverken alvorlige trafikulykker eller alvorlige overtrædelser af gældende færdselslove.

Sidst men ikke mindst stilles der krav til, at kandidater, chauffører, lever op til moderne krav om almen god opførsel.

Udvælgelsesproceduren er tilrettelagt således, at en pågældende vognmand indstiller en eller flere af sine chauffører til diplom kandidat. Den del af seancen foregår ved at sende de krævede kriterium oplysninger til de danske transportorganisationer ITD eller DTL chauffører, som efterfølgende sender oplysningerne til IRUs hovedkontor i Geneve i Schweiz, hvor den endelige beslutning bliver taget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.108