23948sdkhjf

Slipper med billige filtre

Oppositionen håber, at EU-kommissionens krav til byluft bliver løftestang for lukkede filtre i miljøzoner
Det er op til EU-kommissionen, om afgiften på varebiler uden partikelfilter træder i kraft 1. april.

Loven om en årlig tillægsafgift på 1000 kroner på dieselbiler uden et partikelfilter er vedtaget to gange. Den måtte genfremsættes, fordi Skatteministeriet ikke bad om EU-kommissionens godkendelse på en korrekt måde efter vedtagelsen i foråret. Imidlertid diskuterer embedsmænd Bryssel og København, om bilafgiften skal godkendes efter det ene eller det andet sæt regler. Det giver usikkerhed, uanset at det drejer sig om formalia.

Udløste slagsmål

Den fornyede lovbehandling udløste et slagsmål mellem regering og opposition om åbne kontra lukkede partikelfiltre på varebiler, som Dansk Folkeparti afgjorde til fordel for åbne filtre på Folketingets sidste arbejdsdag inden jul.

To kritiske rapporter om åbne partikelfiltre fra henholdsvis Holland og Schweiz (på tysk opdrag) fik ikke miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at ændre regeringens konklusion om, at "åbne partikelfiltre har en positiv om end noget mindre miljøeffekt" end de dyrere, lukkede filtre.

Han frygter i modsætning til oppositionen, at et krav om lukkede filtre vil give for få eftermonteringer, det vil sige, at et mildere krav i form af åbne filtre vil føre til et stort antal monteringer og dermed en miljøgevinst.

Prisen for et åbent filter ligger ifølge skatteministeren i omegnen af 6000 kroner, mens et lukket partikelfilter skønnes at være tre-fire gange dyrere.

- Jeg hører historier om, at man ikke engang kan montere disse filtre på nogle biler, siger Anders Samuelsen (LA).

- Andre får at vide af deres mekaniker, at dieseløkonomien bliver dårligere ved montering. Undersøgelser viser, at de ikke virker. Det er en ekstra skat, der ikke gavner miljøet, siger Anders Samuelsen.

Vil indføre krav

De fire oppositionspartier (S, SF, R og EL) bebuder, at de ved et regeringsskifte vil indføre krav om, at varebiler til og med motornorm Euro-3 får et lukket filter, hvis de vil køre i miljøzoner.

Dette var nemlig oppositionens tilbud for at stemme ja, oplyser skatteordfører Jesper Petersen (SF).

Desuden ønsker S og SF at forhøje beskatningen af dieselbiler uden partikelfilter, hvis det er nødvendigt for at forbedre luftkvaliteten.

- Regeringen har længe haft problemer med sin luftkvalitetsplan og at overholde EU’s luftkvalitetsdirektiv. Den er tilsyneladende alene optaget af at leve op til kravene og ikke i at mindske forureningen så meget som muligt. Det går ud over borgerne, der bliver syge eller dør før tid som følge af partikelforurening, siger Jesper Petersen.

Pusterum til ministre

Her fik skatteministeren og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) et slags pusterum, fordi DMU meddelte, at en apparatfejl havde givet for høje værdier for bilforurening på H.C. Andersens Boulevard i København.

Målingerne blev nedjusteret med 15 procent, og dermed overholder Danmark EU’s krav til byluft.

Skatteministerens bygger sin forventning om 225.000 eftermonteringer på personbilparkens aldersfordeling, økonomisk sindede bilister og dieselbilers gennemsnitlige holdbarhed på 16 år. Prisen for at montere et filter sættes til 6000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094