23948sdkhjf

Klarer nye krav til lastbiler

Nye og større krav til lastbilmotorerne, stiller også nye og større krav til motorolierne.
Nye regler for udledning af CO2 stiller skærpede krav til lastbilernes udslip. Kravene er i dag så høje, at man kun kan opnå de krævede reduktioner af CO2, hvis man påmonterer udstyr til efterbehandling af udstødningen.

Derfor ses et stigende udbud af partikelfilter, SCR, DPF, EGR og lignende udstyr.

De nye krav til lastbilernes udslip stiller også nye krav til udvikling af motorolier. Derfor har Wolf Oil Corporation udviklet et meget stort og bredt sortiment af motorolier og transmissionsolier, der er skræddersyet til den tunge vognpark.

- Vores motorolier har godkendelser fra de førende producenter af lastbiler, fortæller Jan Holm, der er nordisk salgschef hos LHG Group i Holstebro. Selskabet repræsenterer Wolf Oil herhjemme.

- Vi opfylder for eksempel de ny krav og godkendelser fra blandt andet Volvos VDS 3 og VDS 4.

- Vi har også udviklet helt nye Low og Mid SAPS-olier (Sulphated Ash, Phosphorus, Sulphur). Vores Low SAPS-olie er fremstillet ud fra særligt udvalgte grundolier. De er så kombineret med en brugertilpasset additivpakke, så de kan opfylde de europæiske Euro 5-normer og de amerikanske EPA 07-standarder for emission.

- Sammenlignet med andre motorolier yder de en fremragende beskyttelse mod slid og forurening. siger Jan Holm, der understreger, at olierne er egnet til alle 4-takts dieselmotorer i lastbiler - med eller uden katalysatorer (SCR) eller partikelfilter.

- De opfylder de fleste amerikanske og europæiske producenters krav og kan også anvendes til ældre motorer i Euro 3 og Euro 4.

Ny importør

LHG Group er ny dansk distributør for Wolf Oil, der er en af Belgiens største producent af motorolier. Aftalen blev indgået den 1. august 2010, og begge selskaber har store forventninger til samarbejdet.

- Den personlige måde at gribe tingene an på, og det faktum, at kunden kommer i første række, udgør en vigtig del af vores virksomhedsfilosofi. Den ligger godt i tråd med måden, Wolf arbejder på, fortæller Jesper Kornum fra LHG Group.

- Wolf Oil er en familieejet olievirksomhed, der blev etableret i Belgien i 1955. Den har siden hen udviklet sig til at være en af de vigtigste virksomheder inden for smøremidler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078