23948sdkhjf

Høje Tåstrup skal klare al kombivækst

COWI ser store muligheder for kombitransport, men afskriver Køge som center for banegods.
Af Claus Djørup

En markedsanalysen fra rådgivningsfirmaet COWI sætter nu stop for en ny kombiterminal ved Køge. Der var afsat 10 millioner kroner til en VVM-undersøgelse, men COWI’s første delundersøgelse, som kostede to millioner kroner, konkluderede, at der ikke er behov for Køge.

Rådet fra COWI var: Brug de resterende penge til andre formål.

Midlerne er nu gået til andre formål såsom cykelturisme, som var en del af aftalen om bedre mobilitet fra den 26. november 2010.

COWI’s rapport indeholder ellers lyse udsigter for kombitransport hertillands. På både kort og langt sigt, og her mener man fra rådgiverens side, at behovet kan klares med udbygning af Høje-Taastrup, som drives af det tyskejede DB Schenker Rail Scandinavia. Denne terminal udbygges i første omgang fra 85.000 TEU til 130.000 TEU.

- Kombiterminalen i Høje Taastrup kan efter en yderligere udbygning også på længere sigt udgøre den primære kombiterminal i hovedstadsområdet, hedder det i COWI-rapporten.

Køgebanen aflaster

- Der eksisterer et betydeligt potentiale for mere kombitransport i Danmark, såfremt jernbanens regularitet og konkurrenceforhold forbedres, fastslår COWI. Her tilføjer trafikministeriet, at der er igangsat initiativer til fremme af jernbanegods i aftalen om "En moderne jernbane" fra 22. oktober 2009.

I dag er der kapacitet til 43 godstog i døgnet på den eksisterende bane mellem København og Roskilde. Der bliver plads til flere godstog til Høje Tåstrup, når gennemkørende godstog dirigeres over på den ny bane via Køge, ræsonnerer COWI.

Nej i to år

Kort før Railions navneskifte til DB Schenker Rail Scandinavia i 2009 droppede direktør Stig Kyster-Hansen tanken om en terminal i Køge.

- Kombiterminalen i Høje Tåstrup udnyttes 10-20 procent, og den kan udbygges yderligere for få midler. Det er fløjtende vanvittigt at bruge samfundspenge på at bygge et så stort terminalanlæg 12 km fra kombiterminalen i Høje Tåstrup. Godset kommer ikke af sig selv, bare fordi man bygger en kombiterminal, udtalte Stig Kyster-Hansen til Transportmagasinet dengang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078