Det skete med et stort arrangement på Rådhuspladsen i København, hvor medarbejdere fra DTL, ITD, FDE og ATL på Rådhuspladsen var med til at dele balloner ud, servere kaffe, uddele brochure og stå til rådighed for "hr. og fru Danmark".
Vejret viste sig fra sin gode side, og det betød, at mange interesserede kom forbi for at se og høre nærmere om lastbilbranchen.
AnnonceDagen blev officielt skudt i gang af transportminister Hans Chr. Schmidt, som bød velkommen og lykønskede branchen med det meget fine initiativ.
De fire foreninger benyttede også dagen til at vedtage og underskrive en fælles erklæring, der skal sikre, at der bliver udvist en god adfærd, når chauffører og vognmænd udfører deres arbejde.
AnnonceDet var også dagen, hvor kampagnens reklame-rap blev præsenteret for offentligheden. De tre chauffør-medie-darlings - Allan, Kent og Frank - blev om morgenen interviewet i TV2's morgen-TV. Resten af dagen tilbragte de på Rådhuspladsen, hvor de besvarede spørgsmål fra de forbipasserende og fortalte om kampagnens formål.
AnnonceDet blev en god dag med masser af synlighed til lastbilbranchen.
Se den store reportage i Transportmagasinet, som kommer på gaden på næste mandag den 6. september 2010.
Annonce Annonce