23948sdkhjf

Der bør komme mere gods på banen

Foreningen af Danske Transporcentre mener, at transportbranchen bør kunne bakke op om et netværk at regionale kombiterminaler, så mere gods kan komme på jernbanen.
De danske transportcentre vil gerne være med til at udvikle en dansk netværk af regionale kombiterminaler. Et sådan netværk vil kunne matche de europæiske planer om at få mere gods på jernbanen. Det vil også kunne være med til at hjælpe regeringens ønske om at tredoble brugen af jernbanen i 2030.

- Vi er ikke naive og tror, at et sådant netværk kan andet end at køre gods ind til de større systemer, der udgår fra Høje-Taastrup og Taulov, men vi ser nogle muligheder for sådanne regionale terminaler i både Nordjylland, Sønderjylland og Sjælland, siger Kent Bentzen.

- Carlsberg har fravalgt Århus og bygget et logistikcenter i Aalborg Øst. Det giver dem fri adgang til både at udnytte modulvogntog og jernbane. Carlsberg er en af de få strategiske beslutningstagere herhjemme, og de kan være med til at skabe muligheder for andre. De vil kunne få nogle regionale netværk op at køre og få godset ud på skinnerne.

- A.P. Møllers containertog fra Århus til Høje-Taastrup er et andet enligt eksempel, men ellers er gods på jernbane næste forsvundet herhjemme.

- Det gør for så vidt ikke noget for transportcentrene, for så vil lastbilerne bare tage over. Det vil transportcentrene godt kunne overleve på; men som koncept er det forkert, at vi ikke har jernbanen at trække på til godstransport, siger Kent Bentzen.

I Aalborg og Køge har havnen betalt for at beholde jernbanen, som kommunen ellers ville have nedlagt. I Hirtshals har man reserveret arealer til en eventuel kommende jernbaneforbindelse mellem havn og transportcenter.

- Disse initiativer viser, at jernbanen endnu ikke er helt uddød; men vi har brug for nogle til at gå i front.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.939