23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

25 år med Gaffeltruck

25 år med gaffeltrucks er det blevet til for Claus Christensen, der er adm. direktør for Toyota Material Handling.
Det har været 25 år, hvor fokus i branchen har ændret sig fra håndtering af paller fra A til B over mod fokus på sikkerhed, oppetid, miljø, intelligent flådestyring, logistik og ikke mindst optimering af kundernes truckdrift.

Den mest udfordrende opgave gennem de 25 år har i Claus Christensens øjne været fusionen mellem BT Danmark og Toyota Truck Danmark i 2007, hvor to virksomheder med hver 120 medarbejdere blev lagt sammen til Toyota Material Handling Danmark.

Mange følelser

Toyota har store ambitioner for det europæiske marked, og fusionen var det førte led i den europæiske vækstplan.

- Det var en proces med mange følelser og mange praktiske udfordringer. Nu er det dejligt at kunne se, at det lykkedes, og at det giver resultater, siger Claus Christensen, der oprindeligt er handels- og kontoruddannet.

Han kom BT Danmark fra ISS, hvor han blev udlært. I BT Danmark startede han som salgskoordinator i økonomiafdelingen. I 1989 blev han udnævnt til økonomichef, og i 1992 fik han desuden ansvar for salget.

- Jeg kørte parløb med daværende direktør, Per Holm, og han har en del af æren for, at jeg i 1998 blev adm. direktør i BT Danmark, siger Claus Christensen.

- Med fusionen i 2007 mellem Toyota Truck og BT Danmark blev Claus Christensen adm. direktør for Toyota Material Handling. Han var også formand for brancheforeningen IFAG i perioden 1999-2009.

Reception

Der holdes reception for kunder, medarbejdere og andre forretningsforbindelser den 4. juni kl. 12.00-15.00 hos Toyota Material Handling i Slangerup.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079