Hongyi Niu er 28 år gammel og startede hos Freja den 5. januar 2015. Han har en Bachelor-uddannelse fra Yunnan universitetet i Kina og en kandidatgrad i strategi og ledelse fra Handelshøjskolen i Aarhus.
Hongyi Niu kommer med stor erfaring fra logistikbranchen og har de seneste tre år arbejdet som Operations & Business Development Manager hos Martin Bencher i Danmark og Norge.
Med udgangspunkt fra FREJAs kontor i Stilling, vil Hongyi Niu arbejde på koncern niveau på tværs af organisationen med udvikling af global spedition, projektopgaver og sværdgods-transporter.
Global spedition, projektopgaver samt sværdgodstransporter har været et stigende forretningsområde for koncernen i løbet af de seneste år. Med ansættelsen af Hongyi Niu forventes en fortsat vækst indenfor disse områder.